Sidste nyt.

Mere sygdom.

Mens jeg og det Danske sygehusvæsen, nu går og venter på, at mit Psa tal skal falde og min forstørrede prostata, skal blive mindre, (så de slipper for at operere mig,) men at jeg har beskæftiget tre personer i en ½ time, er min bror nu blevet ramt af sygdom, og ikke af den gode slags.

Det er en svær sitiuation, for ham og han har god brug for hjælp i den kommende svære tid.

Jeg har, naturligvis tilbudt min hjælp, men kan godt mærke, at han hellere vil have en udenforstående, som måske har haft det nærmere inde på livet. Det har jeg det helt fint med. Der er sikkert en del andre ting, jeg kan hjælpe med.

Jeg er åbenbart, kommet i en alder, hvor problemerne kommer, fra det ene øjeblik til det andet.

Man skal nok være tilfreds, hvis man slipper fra det.

På sygehuset.

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle møde til udredning, på Næstved sygehus.

Jeg har en fornemmelse af, at jeg ved hvorfor, der er så lange ventetider på vores sygehuse. 

Efter en kamp, for at få en P plads, nåede jeg at møde til tiden. Men så begyndte det at gå galt. Jeg blev af en sygeplejerske studerende afhentet i receptionen og ført til det rette rum. Her sad yderligere lægen og en person, hvis opgave var at skifte det blå lagen på briksen, efter mig.

Den unge læge adspurgte mig, om det meste af mit liv, sygdomme m.m. det gik det første kvarter med. Dette fordi sygehusets og lægernes system ikke kan ses af hinanden. 

Herefter gik ti9 min. På briksen, med kærlig omgang med mit vedhæng og tilhørende dele. Dette foregik, omtrent som, jeg skulle have et barn. Forskellen var blot, at hun til sidst også ville have den testeren op bag i mig. Det er omtrent det værste, jeg har oplevet.

Så var seancen slut. Jeg skal om 6 uger komme igen, da restmængden er alt for stor og Psa tallet ligeså. Fortsættelse følger.

Så sker det, måske.

Så er det lige før. En enkelt blodprøve på tirsdag og dagen efter på Næstved sygehus til udredning om operation. Jeg er ikke bekymret, eller jo det er jeg jo, for Psa tallet er jo stadig meget højt og det kan der være flere grunde til. Jeg håber på det bedste. Syntes ikke jeg har tid i mit liv til sygdom. Jeg har så mange ting, jeg skal have gjort (færdigt) og oplevet. Man skal jo ikke i min alder, udsætte ting. Det har jeg nok gjort det meste af mit liv og nu er det umuligt, at indhente det, så kan jeg jo lige så godt bruge tiden, på de ting der interesserer mig mest.

Problemet er nok mere, at jo ældre man bliver og gode mennesker omkring en falder om, eller visner væk. Det kan godt gøre en bekymret.

 

Et skridt frem og to tilbage.

Så er det lige før, at jeg får besked omkring en evt. operation af min prostata. 

Selvom, det har været stabilt, på det senere, kan jeg stadig mærke at flovet kunne være bedre.

Og det måske kun er et spørgsmål om tid, før en infektion slår til igen. Jeg håber, at der kan blive plads til en "Efterlønner" blandt de erhvervsaktive, som skal opereres.

Eneste gode ved det, er at jeg har en undskyldning for, at jeg ikke er nået så langt med min Anglia som ventet. 

Hele bilen er nu samlet, men der skal vand/frostvæske på. Der mangler tæppe på gulvet og montering af forstolene. Først skal den dog støvsuges. 

Men i dag er det tid for rengøring i huset, en tur til lægen, slå græs og se til drivhuset, inden der er tid til bilen igen.

Det er hårdt arbejde, at holde hjemmet, haven og de tre biler i en god stand. Det kræver planlægning og karakter. Det er nok det sidste, det kniber med, for jeg er konstant bagefter.

God sommer, jeg tror den er lige om hjørnet.

 

Mors dag.

I dag er det Mors dag. Indrømmet, jeg nåede ikke på kirkegården, med en blomst. Men jeg har tænkt på hende, så må blomsten komme, når der bliver tid. 

Lige i øjeblikket, går de fleste tanker på, hvor alvorligt det er med min prostata. 

Efter at have fået taget kateteret ud, gik der under et døgn, før det var galt igen og jeg måtte en tur på skadestuen og lagt et nyt kateter op. Nu går jeg og venter på dommen. Det ligger nok fast, at der skal gøres mere plads, men om der er andet utøj foreligger der endnu ikke svar på.

Lang Påskeferie.

Nogen gange, har man så mange planer, at der kun skal uendeligt lidt til, at smadre dem.

Sådan gik det for mig i Påskeugen. Fredag eftermiddag, kunne jeg pludselig ikke tisse. Jeg tænkte det går over, (hvor naiv, kan man være,) Efter ikke, at have sovet meget om natten, måtte jeg bide i det sure æble og køre til sygehusets akutafd. For nu kunne jeg ikke mere. 

Til trods for, at jeg ikke havde et sundhedskort, ikke havde ringet på forhånd, fik jeg lov at komme ind og ligge på et leje, med det samme. Der kom en og kiggede til mig og gjorde klar til, at lægge et kateter op. Men her stoppede det, for han var akut og det her var måske ikke akut for ham, men mig. 

Der gik næsten et par timer, før der dukkede en ekstra læge op og så skete der noget.

Han scannede mig og antog, at der var 1,2 l. væske i blæren. Yderst interessant, for der var nærmest det dobbelte, da man begyndte at tappe af. Men jeg havde jo også været der fra kl. 06.00 til nu 10.30

Jeg var nu alligevel glad, da jeg listede hjem i bilen, så træt,at jeg nok ikke burde køre bil.

Ugen efter, kontaktede jeg mit nye lægehus. Jeg fik en tid tirsdag, men sygeplejersken mente, at jeg skulle fjerne opsamlingsposen, i dagtimerne, for at træne det hele op igen.

To dage efter, har jeg her til morgen, 07.30 været nede og fået fjernet det sidste. Jeg har allerede, tisset to gange, først i bukserne, bagefter i toilettet. 

Nej, det forløb nu helt efter planen. Jeg tror det er lykkes.

Hvad der har medført infektionen, har jeg ingen anelse om, jeg mener ikke, at have slækket yderligere på soineringen, af mig selv. Men da jeg blev født til og med sorte hænder, er det måske års opsamlede urenheder som har sat gang i det hele. 

Så nærmer Påsken sig.

Så er det lige før Påsken er der og vejret bliver også langsomt bedre. Det er dog ofte rimeligt koldt om morgenen, under den første luftetur.

I værkstedet er der travlt, Jeg lider stadig under, den lange ventetid, på gearkassen. Men nu er den monteret, motorrummet er ordnet og er nymalet, som motoren. Der kommer flere dele på hver gang jeg er der ovre. Men livet er jo også andet end den.

Jeg er begyndt, at give Santos lidt bedøvende, til hans gigt i det skadede ben. Det har hjulpet og fået tempoet op igen.

Her i Påsken. forventer jeg at skulle ud på tur med camperen. Den bliver jo ikke rørt hver dag, når den lille campingvogn står, hos de tidligere venner i Fjenneslev.

Det er jo sjældent jeg fotograferer, når jeg går med Santos. Men her var jeg heldig at få et af ham og hans gode ven kaninen.

God Påske

B. H.

Så gik de 30 år.

I denne uge var der den årlige generalforsamling i gymnastikforeningen.

Her skinnede det klart igennem, at min tilstedeværelse, ikke længere var ønsket.

Jeg har i længere tid, kæmpet for, at man som ledende bestyrelsesmedlem ikke, blot med et snuptag kunne dykke i den solide pengetank vi havde med til fusionen med vores tidligere konkurrent, som i 50 år, var en udbrydergruppe fra vores egen forening.

På det sidste har det escaleret, da der blev købt en computer, uden den øvrige bestyrelses accept. Så der var ingen tvivl om, at tiden var kommet.

I flere år har det knebet med aktindsigten og regnskabet så man nærmest først, når det skulle skrives under.

I en moderne forening, burde dette ikke kunne ske og man bør kunne skelne mellem det tilladte og det man ikke må. Specielt, når det står på skrift.

Jeg må tilstå, at jeg hylder princippet: Tillid er godt, kontrol er bedre. Men i denne sag, ikke godt nok.

Men som skrevet, blev det til knap 30 år. Fra starten med navne lister i skråskrift, for hvert nyt år, en streg/overstregning, en mågevinge, eller en stjerne. I dag et fint regnskabsprogram, som kræver kursus for at betjene. Det har været en god tid. Men alting har sin ende, også dette skriv. 

Første lig på liften.

Efter jeg fik den smarte sakse-lift, har jeg måttet erkende to ting, sikkert flere, men i hvert fald, at der måtte ryddes kraftigt op og ud, men også at jeg var nødt til at flytte filebænken væk fra det område hvor liften står, for at få så meget plads omkring den som muligt. Nogen gange, kan man godt føle det som et skridt frem og to tilbage. 
 
Den første bil på liften, blev Fiestaen, som blev gjort klar til synet, som den skal til inden længe. Det er ren fornøjelse, at kunne sidde ned og ordne bremserne. Men også ved udskiftning af fleksstykket på udstødningen var det rart at kunne få bilen løftet op.
 
Naturligvis skal den nedsænkes i gulvet senere, men nu den er der, kan jeg vel lige så godt bruge den.

Det nye år, viser sig allerede, fra sin værste side.

Hver gang, når det nye år starter tænker jeg, hvad skal jeg opleve af gode ting i dette år,

Jeg tænker aldrig, hvad skal jeg undergå i år. Heldigvis, for så ville jeg nok frygte det værste.

Min største frygt, har altid været, pludselig at opdage sygdom, afledt af det liv, som smed med svejsning, slibning, samt andet dårligt for ens legeme. Derfor har jeg altid, (i mange år, måske de sidste 20 år,) hvert 4. - 5. år fået en simpel kontrol hos lægen, i form af nogle blodprøver.

Stor var min overraskelse derfor, da jeg som 65 årig bad om denne test. Det brugte man ikke mere. Jeg kunne få målt mit blodtryk. Tak sagde jeg og så skal jeg i gang med at finde en ny læge. For han ville gerne se mig, hver 2. måned gr. mit Morfin forbrug. Det lavede vi med det samme om til 1 gang om året.

Hvorfor skriver jeg dette? Det gør jeg, fordi vi altid er blevet fyldt med, at vi skal komme i tide og når man så gør det hver 5. år, så har de ikke rigtigt tid. 

En anden grund, til mit skriv er, at da jeg i forbindelse med, tidligere skrevet omkring midlertidigt samboskab, endelig, langt om længe, havde fået taget mig så meget sammen til en kraftig oprydning i værkstedet, (herefter kun omtalt som "Værestedet",) havde fundet frem til drejebænken og begyndt at få lavet et motorkonsol til den indkøbte motor, som jeg gr. manglende plads, ville flytte ind under denne, fremfor bag den. 

Det var under disse tiltag, jeg fik den ide, at vende nogle ting med en tidligere cheff. Ikke en hvilken som helst, men en som jeg har arbejdet under i knap 30 år, til meget stor tilfredshed fra min side og som jeg sætter utroligt stor pris på.

Ok, han har aldrig udtalt tilsvarende, men han gav mig da en rigtig fin anbefaling, da han så en mulighed for, at slippe af med mig. Han var også altid, god at have i baghånden. Enten det handlede om viden, hjælp til svære ting i livet, eller hjælp på kurser, afholdt på Tysk, eller Engelsk. Jeg har så mange ting, at takke ham for, gennem de mange år. Derfor gjorde det mig også særligt ondt, at han fortalte, at han nu var alvorlig syg og står over for en længere behandling.

Jeg udbeder mig om hjælp ovenfra. (Selv om jeg aldrig, har haft den store tiltro til ham,) da jeg i årenes løb, har vurderet hans omhu omkring hans gerning som noget sløset. 

Håber ikke, at jeg efterfølgende, bliver straffet for denne udtallelse.

Fortsat god januar.

B. H.

Julen 2021/årskiftet 2022

Jo ældre jeg bliver, jo mindre betyder Julen for mig. Det er sikkert en påstand, som jeg ikke deler med alle. Men heldigvis, er der også her, plads tilforskellighed.

Hvad vi der i mod, kan blive enige om, er at de hyggelige dage, hvor mange har fri, bedre tid og dermed bedre mulighed for hygge og afslapning, er noget alle glæder sig til.

De sidste par år og sikkert også det nye, bliver forbundet med restrektioner, krav og en masse ting, som man ikke må. Får det da aldrig nogen ende, jo, når alle har accepteret det og støtter op.

For mit eget vedkommende, har jeg for længst fået 3. stik, alle uden bivirkninger indtil nu.

Man siger livets cirkel brydes, men fortsætter. Den 12. december, var det 40 år siden, jeg blev gift 1. gang. Jeg havde i år, fornøjelsen af at fejre den med min x hustru på dagen, da hun p.t. bor hos mig, til hun igen får sit eget. Nu håber jeg ikke, at det er starten på en ny trend. for så får jeg travlt i årene frem.

Ellers er året gået, som det plejer, jeg mener selv, at jeg har kæmpet flot, men er stadigvæk flere år bagud. Så er alt jo som det plejer.

Glædelig Jul og Godt Nytår.

B. H.

Det var så den sommer, tror jeg.

Selv om sommervejret ikke er på sit højeste længere, har jeg dog nået en del uden for.

Jeg har efter hånden, fået indrettet/ændret den lille campingvogn, efter min smag. Jeg har ikke ændret selve planløsmingen, men fået plads til et køkkenbord med to blus og en vask m. vand og afløb.

På toilettet er vasken, hvis afløb gik i en 10 l. beholder skiftet og nu tilsluttet tryk vand og afløb. Frisk vandet opbevares indendørs, afløbsvandet udendørs i beholder. Sådan at man kan holde på pladser uden at svine. Ligeledes, er toilettet skyl gjort elektrisk, samt alt strøm, 12 og 220 v er nyt.

Vanen tro, er der radio og tv, lade muligheder m.m. 

Endelig er alt indenfor blevet malet i glade retro farver. Den ene ende, er gjort til en stor sofa, med mulighed for at sove. Foran et flytbart rundt bord. "Køteren" får plads lige inden for døren. 

Den skal med rundt på træf, m.m. når Angliaen igen bliver køreklar. Men den vil nok mest gøre nytte til overnatning hos mine gode venner, hvor den også skal opholde sig det meste af året.

Så er sommeren nok ovre, for denne gang.

Det mærkes tydeligt, temperaturen falder og vejret bliver gennerelt dårligere. Sandalerne er skiftet ud med gummistøvler og vinterfrakken er taget frem.

Selv om sommeren er forbi, er jeg stadig ikke færdig med de mange ting, jeg havde planlagt. Det ville også undre de fleste, for sådan plejer det at være.

Alligevel er jeg godt tilfreds med min formåen, men havde dog håbet, at jeg var nået længere med den lille campingvogn. Men jeg er i gang og det tegner godt.

Efterårs hilsen

B. H.

Når et projekt er næsten færdigt......

Så lykkes det at få dobbeltdøren næsten færdigt. For at fejre det, måtte jeg gå i gang med, en anden opgave, som har stået på ønskelisten i flere, (mange) år.

Det handler om fyrrummet, hvis væg for år tilbage, har slået nogle revner i pudsningen.

Det er der en god grund til, for en del af fundamentet er simpelthen væk. 

Alt det løse puds og murværk, er taget væk, hvilket vil sige en trailer fyldt med mørtelaffald, samt en masse sten, som er renset af.

Nu skal der graves op og støbes og derpå skal sten på sten lægges, ny dør og vindue sættes i og væggen pudses op på ny. 

Det er altid rart, at have noget at give sig til. 

Dørpartiet, fortsat.

Så lykkes det, at få monteret dobbeltdøren færdigt. Det er jo som med alt andet, et kompromis. Ind mod stuen, mangler der godt 30 cm. af det klikgulv, som blev lagt for mange år siden. Det har været tanken, at skifte det hele, men vil nok betyde, at jeg begynder at spille Lotto. Men en tilskåret dækplade fra nogle tidligere venners køkken blev lagt. Ok der mangler også 2 lodrette lister på indersiden, men som altid skal man ikke lave noget færdigt, som kan udskydes. 

Men nærmere sagt, skal der males, inden monteringen.

Sidste ting, den dyrt tilkøbte lås, med tre nøgler, er i et nyt design og passer ikke med de gamle låse, samt postkassen. Det må låsesmeden kunne svare på.

Huset.

Når man har haft sit hus i 35 år, er der mange af de ting, man har lavet i starten, som dukker op på listen senere igen. I år var det tid at skifte døren, mellem stue/indgangspartiet. Det har som været tiltrængt længe, men jeg ville gerne finde en brugt, som passede. Det har ikke vist sig muligt, til gengæld, har jeg fundet en ny, til rimelige penge. 

Det er en dobbeltdør, som udfylder hullet, når vinduespartiet er fjernet, samt muren under dette.

Nu er det værste overstået, en lettere rengøring forestår og så er det ellers tid, at tage på sommerferie, resten af ugen. 

Jeg ønsker alle, som ser med på disse sider, en god og oplevelsesrig ferie. Kør nu forsigtigt, pas på jer selv og hinanden.

Sommerhilsen B. H.

3 fødselsdage.

I dag, d. 28. juni har tre i min familie fødselsdag.

Stort tillykke til.

Min svoger, svigersønnen og min mor, som i år ville være blevet 97 år. Hun afgik ved døden i 2010 tre mdr. før hendes fødselsdag.

De to første ønskes en rigtig god dag, Den sidste, har det nok bedre, hvor hun er, blandt sin familie.

Fødselsdagen.

Forretten bestod af en røget lakseanretning.

Herefter fik vi flødekartofler, hjemmelavet kartoffelsalat til marineret svinekam, samt en kogt skinke, med dejlig salat til.

Til dessert, var der hjemmelavet is, med tre slags smag.

Det hele blev serveret, som tag hvad du vil, på et centralt bord i stuen. 

En stor tak til Lone og René for det store arbejde, de har lagt i min fødselsdag.

Jeg blev også begavet med en masse dejlige ting. Lige fra et maleri, af en bil, med min alder, som start nummer, over 5 små kul tippevogne, til mit mindste tog, Et dejligt håndklæde og nogle ting til kroppen. Naturligvis, fik jeg også en masse dejlig vin og andet godt, til indvortes brug, nogle penge og gavekort, som skal omsættes i naturalier i den nærmeste fremtid.

Naturligvis, er jeg glad og taknemmelig for det hele, men mest glad, er jeg nu for at det lykkes at samle, nogle af dem som jeg holder af, min familie og de gode bekendte jeg har. 

Desværre skulle mit barnebarn gå vagt, på denne dag og et andet par, måtte i sidste øjeblik melde afbud, men det blev alligevel en dejlig fest, som varede til hen af 21 tiden om aftenen.

Men jo også i de efterfølgende dage, med en større oprydning. 

Stor tak til alle, som bidrog med godt humør, hjælp med afrydning, samt en stor tak for gaverne.

B. H.

Færdigvaccineret.

Lørdag d. 12.06 fik jeg den sidste vaccine. Indtil nu, har jeg ikke mærket til noget.

Godt det samme, for jeg har jo travlt med, at nå alle de ting, jeg skulle have gjort for længe siden. For tiden er det maling af garagen, hegn, hele vejen rundt. Det er mange m2 som skal have to gange. Der skal være fint til på lørdag, hvor jeg har inviteret de nærmeste på mad.

 

Så kom sommeren endelig.

Endelig kom sommeren og dermed varmen. Det bliver dejligt, for så kan man komme i gang med, alle de ting i haven og på huset.

Det er ellers lige før man får stress, af alle de ting, man er bagefter med.

Men så tænker jeg bare på sidste år, det er sjovt nok, de samme ting.

Så kan de opgaver, sikkert også vente endnu et år.

Efter at have fået Fiestaen tilbage, har jeg skiftet de forreste fjedre på den. Det er hurtigt gjort, når man altså har fjernet tingene, så man kan komme til boltene.

Efter at have haft et stort bakkamera i Hundaien til låns, har jeg ønsket et, dog noget mindre, som eftermontering.

Jeg blev gjort opmærksom på, at de havde det på tilbud i Aldi og stillede kl. 08.00 torsdag morgen. Men netop disse kameraer, var ikke kommet. Det er de så stadig ikke, i skrivende stund.

 

Angliaen.

Jeg har jo haft motoren ude af Angliaen i vinters. Dels for at vurdere dens tilstand, men som et minimum at justere ventiler på den. 

Jeg havde jo også en plan om, at montere en 4 trins gearkasse på den, så den blev bedre til, at trække den lille campingvogn. Gearkassen købte jeg sidste år, med den klausul, at skiftet skulle gå direkte ned i kassen, altså ikke være tilbagetrukket.

Men sådan gik det ikke, jeg modtog en gearkasse med tilbagetrukket skifte og måtte så i gang med at konstruere det frem i stedet. Der skulle også fremstilles en del mellem koblingshus og den nye gearkasse. I går, skulle det så prøves, som ventet, opstod der et problem med højden, der er ikke plads til det skifteagregat, jeg har fremstillet, men især den overskårne gearstang, i bagenden.

Noget vil kunne redes, ved at sænke den i bagenden, men jeg har ikke modet til, at skære i det originale ophæng, så projektet bliver lagt til side, indtil videre. Håbet er, en dag at finde en gearkasse, hvor skiftet går direkte ned.  Men nu har jeg i hvert fald noget af det. 

Man kan ikke vinde hver gang, men det kunne jo være sjovt at prøve......

Nu må jeg videre med, de andre opgaver, i huset og haven.

Jeg tror, jeg starter med sommerhjulene på Fiestaen, som kom hjem efter 11 dage på værkstedet.

God uge der ude. 

Angliaen.

I forbindelse med nogle venners fraflytning, af deres hus, fik jeg et rap over næsen, som jeg nok ikke er enig i, men også må acceptere som deres syn på den sag.

Det er jo ingen løgn, at jeg i hele mit liv, har haft travlt. Ikke alene, har jeg været gift to gange, men ind i mellem og efter haft nogle forhold på godt og ondt.

Jeg tror ikke, jeg generer nogen, ved at påstå, at i et forhold må man indrette sig. Derfor har jeg da også efter jeg fra 2015 da jeg flyttede tilbage til det hus, jeg har ejet siden 1986 ønsket at gøre de ting, som jeg har følt, ikke at have udlevet tidligere.

Ud over at restaurere mit hus, lave et godt værksted, stadig forbedre den minicamper, som jeg har følt, passer til mit liv og pengepung, har jeg fået en Anglia, som er født samme år, som mig selv. Dertil har jeg købt en lille (600 kg. totalvægt) campingvogn, som jeg har synet sammen med de tre biler jeg har i 2020 

Alt har sin pris. Jeg havde allerede inden Coronaen tog til, besluttet, at skære ned på træf i de to foreninger, jeg var med i. 

Den ene forening opkrævede for tre år siden kontingentet 1 mdr. tidligere end normalt, hvilket medførte, at budgetkontoen automatisk betalte det til den normale dato. Efter tre år, har jeg opgivet at få de penge retur og har slettet betalingen.

I den anden forening havde man i bestyrelsen, benyttet en person til ændring af websiden, til en nyere og mere praktisk hjemmeside. Dette var en opgave, jeg i lighed med 2 andre fik og løste på under 10 dage via en der lever af, at lave hjemmesider. Han havde tilbudt opretning, overflytning og vedligehold af den. Det havde ikke bestyrelsens interesse, hvilket jeg måtte acceptere. 

Men der fra og til at en anden udenforstående, men som driver handel, inden for branchen, skulle lave det mod, at bestemme foreningens holdninger. Der må jeg altså stå af. Jeg var selv med til at stifte denne forening for mere end 20 år siden og den slags, var vi i bestyrelsen enige om, at undgå.

Når alt dette, er taget til efterretning, har jeg også en ambition om, ikke at køre rundt fra den ene havn til den næste havn, parkere camperen og gå rundt og sparke til de andres dæk. Jeg har i årenes løb, haft mange gode oplevelser, på ture med camperen, enten i ledtog med den lille fraktion, som vi blev kaldt i foreningen, men også på ture hvor vi/jeg selv bestemte. Det har jeg det stadig godt med.

Jeg har, trods dens lille størrelse, meget udstyr i min camper, men der indgår ikke åregafler og redningsvest. At andre føler fornøjelse med det er dejligt for dem, men jeg foretrækker, at komme ud til skov og strand, hvor min hund også har mulighed for at få dens behov opfyldt. 

Men derfra, til at påstå, at jeg undgår tidligere personer, som jeg har haft mange gode ture sammen med, det er nok lidt overdrevet.

Nå livet går videre, i dag skal jeg have det første stik og måske hente min bil.

God uge der ude

B. H.

Et skridt frem og to tilbage.

I forlængelse af seneste opdatering, kan jeg oplyse, at bilen endte på Ford i Slagelse.

Jeg havde ellers en ven, som er pladesmed og som jeg har stor tillid til, fagligt, men også fordi jeg har set nogle af de ting, som han har rettet.

Nu er det forkert, at udtale noget negativt, om omtalte firma, som jeg ellers tidligere, i en anden sag, omkring en jaolux ekskæreste fik til at skifte en trekantrude i Holbæk. Det gjorde de til min store tilfredshed.

I dette tilfælde, er der bare gået et eller andet galt, fra starten.

Det startede med, at jeg ringede der op, en torsdag formiddag. Det var umuligt, at få fat i værkstedet, så der blev lagt en besked. Fredag ringede de ikke tilbage og mandag formiddag heller ikke.

Da klokken blev 12.45 ringede jeg så til dem, for at fortælle, at de ikke skulle bruge mere tid på mig, jeg ville finde et værksted, som ikke havde så travlt, så de ikke havde tid til nye kunder.

Så ville han gerne vide, hvilket problem, jeg havde. Jeg fortalte omkring skaden, men lagde vægt på, at de ikke skulle påtage dem opgaven, hvis de var så langt bagefter med telefonsamtaalerne.

Vi blev så enige om, at jeg skulle komme med bilen mandagen efter, tidligt og at reparationen var sat til 5 dage.

Jeg ved ikke, om man kan fornemme, at jeg nyder, at skrive dette.

Men den bule, samt en krølle, i den listeagtige øverste del, blev til en hel ny bagerste del, efter døren. Da det er en tredørs, (hvilket jeg er glad for, efter at have haft en 5 dørs ny Hundai siden afleveringen) For den er jo nærmest ikke, til at komme ud af, (med dårlig ryg, uden et katapultsæde.)

Den første uge gik med, at beslutte sig for den nye skærm. Den skulle hermed være færdig til afhentning, efter 9 arbejdsdage. Der kom den fra maleren, k. 14.00 og skulle herefter samles, så de ringede og fortalte, at det blev på mandag.

Ud over, den dejlige Hundai I 30 med alt det skrammel, man kan stoppe ind i en bil, som jeg er godt tilfreds med, men ikke helt med de 75 kr. om dagen i selvrisiko. (Lånebilen er gratis, men der er en selvrisiko på 5000 ved en skade.) Dette omgåes ved de 75 kr om dagen, (rigtig smart, så satser folk ikke og de får lidt penge ind.) Min egen, har jo haft den tjans de første 14.000 km. af dens liv.

Lad gå med 5 dages betaling, 375 kr. men nu ender det med mere end 1100 kr. Det har jeg naturligvis nævnt for chefen, det er jo ikke fordi, at jeg ikke vil betale, men jeg har bare ikke råd. Og en aftale, er en aftale.

Selv om jeg har kørt og kørt, har jeg kun nået godt 300 km. Men de første 300 km. for en ny bil, for den var sprit ny, da jeg fik den og den kører fantastisk.

God weekend. 

B. H.

En knap så god start, på en ellers dejlig Påske.

Torsdag eftermiddag, besøgte jeg i lighed med mange andre, Lidl i Korsør. Jeg skulle have lidt småting, der i blandt filterposer, til kaffemaskinen.

Da jeg skulle køre ud på Motallavej, var der kø, vi holdt tre biler og dækkede for den række af biler langs udkørslen.

Alligevel var der en som ud fra devisen, jeg bakker, selvom jeg ikke har set mig for, så må de andre flytte sig. Dette medførte den første skade på min Fiesta. Muligvis er døren i højre side sluppet, men fra dens bagerste kant og til ud for hjulet, er skærmen trykket ind.

Han erkendte sin fejl, men som undskylning anførte han, at en kvinde var gået ud foran hans bil.

Nu må vi se, hvad det ender med, men undvære bilen skal man jo nok i en periode. Det er godt træls.

Til gengæld, var jeg inviteret til nogle dejlige dage, hos nogle tidligere venner, fra fredag til søndag formiddag og mandag kom datteren og svigersønnen forbi.

Det var så den Påske, håber andre også har nydt den. 

En knap så god start på en dejlig Påske.

Der er nogen, der påstår, at man med alderen, bliver klogere på livet. Det med alderen, passer godt nok, det fortæller dåbsattesten.

Om jeg der i mod er blevet klogere, som sådan og på livet, tror jeg ikke. Alle de små ting, forglemmelserne og de andre mærkelige episoder minder mig om, at alt er som det plejer.

Men det med livet, overrasker mig gang på gang. Jeg syntes selv, at jeg i hele mit liv, måske ikke, som kæreste og ægtemand, har været noget særligt, men at jeg altid har behandlet mine partnere med en respekt, tillid og en hengivenhed der gør et parforhold til noget særligt, både for mig og hende.

Ofte mener jeg, at have tilsidesat egne behov til fordel for helheden og parforholdet.

Derfor overrasker det mig hver gang, nogle kvinder vurderer disse ting anderledes.

Med ønsket om en god uge.

B.H.

Så blev man så klog.

Så er vi allerede i februar, årets første sne er faldet og næsten væk igen. Det har godt nok været koldt udenfor, så det meste tid er brugt indenfor i den lune stue, eller på 1. salen. 

Togbanen, som har været adskilt, er nu næsten samlet igen, altså skinnerne. Der er gjort plads til den store station, som jeg fik foræret. Nu skal der laves baggrund og laves nye bjerge, samt fyldes op omkring sporene. Herefter skal der laves en bjergbane. 

Det hele afhænger af, om det snart, er til at komme i værkstedet igen og fortsætte med projekt gearkasse til Angliaen.

God uge

B. H.

Vintersysler.

I denne uge modtog jeg den triste, men også ventede besked om, at min tidligere kæreste Anne-Marie var afgået ved døden efter flere år med en alvorlig Canser. 

A-M og jeg var kærester i godt 2½ år, inden vi flyttede sammen i hendes andelslejlighed. Vi kørte i starten på skift, mellem hendes og min bopæl, hver weekend og jeg kørte hver anden mandag morgen til mit arbejde i Næstved. Da jeg blev sygemeldt, mente vi chancerne for et godt forløb i Holbæk, var noget bedre, end i min egen kommune. 

Da jeg havde det svært med en lejlighed, hvor jeg end ikke måtte have min camper stående, købte vi et kolonihavehus i fællesskab, som vi renoverede. Her tilbragte jeg meget tid, når A-M var på arbejde.

Anne-Marie elskede at rejse, både for at nyde solen, men vi var også sammen på flere dejlige traveferier ofte med et godt vennepar.

A-M besteg bl.a. Kilimanjaro, som igen viste hendes gode form, som hun holdt ved lige, ved 10 - 12 km. løb, hver 2. - 3. dag. 

Vi fik også mange dejlige ture og ferier i den lille camper. Vi var begge oplevelsessyge, kunne opleve/hygge os blot ved at køre rundt på Sjælland. 

A-M/vi brugte også meget tid, med hendes mor. Da vi flyttede sammen, var hun i starten af sin demens periode. Det var ikke altid nemt, at være datter, men A-M stod altid ved hendes side, selvom hendes mor, p.gr. af sin sygdom ofte kunne være urimelig. 

A-M var en ener, så utrolig stærk, ydede altid sit bedste og gik aldrig på kompromis, enten det var arbejde, fritid, sine børn, eller andre mennesker, samt ikke mindst sin kæreste.

Derfor har jeg også svært ved at acceptere, at denne skæbne, skulle overgå hende. Det har ingen og slet ikke hun fortjent. Den ramte netop, som hun endelig, skulle til at nyde sit otium.

Mine tanker går til hendes efterladte: Børn, børnebørn og svigerbørn, samt den store skare af venner og tidligere kollegaer, som hun stadig havde kontakt med, efter at hun stoppede på sygehuset.

Æret være dit minde Anne-Marie. Du er i mit hjerte gemt, men bliver aldrig glemt.

 

Anne-Marie bisættes d. 21.01.21 kl. 12.30 i Holbæk.

En trist, men ventet besked.

Først et godt Nytår til alle.

Så er 2021 godt i gang. Coronaen huserer stadig og stiller store krav til det enkelte menneske og også mig. 

Julen blev i år for mig, noget anderledes, end tiltænkt. Egentlig skulle jeg have været til Fejø. Men som krav og restrektionerne strammes, fornemmede jeg, at turen til Fejø var aflyst. Jeg havde dog endnu en invitation, men følte, at hvis det ikke var foreneligt med restrektionerne, at tage til Fejø, var andet også udelukket. 

Til Nytår, havde jeg allerede sidste år erklæret, at jeg ville tage til min ynglingsstrand. Til trods for at Santos har jagtgener, er han ikke glad for skyderiet omkring Nytår. Og det ville betyde, at jeg skulle sove i stuen, hele natten og ikke kun nogle få timer, som jeg plejer. 

Her havde "Køteren" og jeg to dejlige dage. Vi kom lidt over middag, om torsdagen og tog hjem lørdag morgen.

Helligdagene blev i år brugt på, at lave luftaffjedring på camperen. Det har vist sig at være en god ting, bedre end jeg havde regnet med.

Så er 2021 godt i gang.

Her kort før Jul og tæt på det nye års komme, går tankerne tilbage til året der snart rinder ud.

Som ofte før, må jeg erkende, at jeg aldrig nåede at deltage i alle de ting jeg ønskede.

Jeg har en bred vifte af interesser og det er lodret sikkert, at når der er afsat en weekend, til en aktivitet, falder det helt sikkert sammen med mindst et andet arrangement. Det har jeg vænnet mig til og prøver at dele det ligeligt op ud fra interessen i de mulige valg. 

2020 blev jo aflysningernes år og jeg slap for at vælge fra. og andre for at mene mit engagement for interessen, er for lille. Nå det er nu ikke noget der plager mig og jeg tror på, at når det hele kommer i gang igen, vil jeg blive meget bedre til at håndtere dette.

I 2020 var det næsten samtidig med, at de første nedlukninger skete 10 år siden, jeg fandt min mor død i hendes rækkehus. Jeg tror på, at nogle sådanne forbud, som dem vi har levet med, i store dele af dette år, ikke ville have glædet hende. Selvom hun har boet alene fra 1964 til sin død i 2010 var hun et meget socialt menneske, som ville have svært ved at håndtere denne afstandstagen.  

Det er mit håb, at med vacinens opstart på vacinering, vil være starten på en mærkbar fremgang for vores fremtid. Men jeg forestiller mig ikke, at krisen slutter lige med det samme.

De bedste ønsker om en rigtig glædelig Jul, samt et godt og lykkebringende Nytår.

Bedste hilsner Børge Holm.

Snart slut på 2020

Engang i mellem føler man, at man går helt i stå, eller sagt på en anden måde, at lige meget hvor meget man kæmper, så er det et skridt frem og to tilbage.

Jeg var faktisk bevet færdig med værkstedet. Men så spurgte en tidligere kollega, om jeg var interesseret i resterne fra hans værksted, da de skulle sælge huset.

Det blev til tre omgange med traileren, samt bagagerummet taget i brug, til de mest sårbare ting.

Her var mange dejlige ting, som jeg havde ønsket mig, men også meget, som er rart at have. Det fyldte hele gulvet i værkstedet og jeg har så brugt nogle weekender på sortering.

Der fulgte også en reol, på to meter x 75 cm med mange hylder, som jeg er ved at samle i det rum der før blev brugt til brænde.

Så nu er der ingen undskyldning for rod.

En ommer.

Jeg har i længere tid, med interesse fulgt med omkring tog i en størrelse og i et format, som egnede sig til en  bane i haven. Ved et tilfælde så jeg et sæt bestående af tog og to vogne i nærheden af mit hjem. Jeg beså det lørdag og sagde jeg ville tænke over det.

Søndag sendte jeg en besked og et bud, som han ikke godtog, men vi fik da prisen sat noget mere rimeligt. Og så havde jeg et havetog.

Det skal dog friskes noget op, have lavet en form for styring og der mangler skinner.

Men fundamentet for en ny hobby, er bestemt til  stede. Og det vil helt sikkert pynte, på den forsømte have med et rullende ellement også.

Ny interesse igen, igen.

Da jeg tidligere på året, købte naboens drejebænk, fordi han havde fået en endnu større, betød det en større opdatering af værkstedet.

Den bestod af hævning af taget, isolering og noget beklædning. Det er der så gået en hel sommer med. Ikke mindst fordi, jeg her i 2020 skulle have synet alle tre biler, samt den nye brugte campingvogn.

Der er da også sket en masse andre ting rundt om i huset, men ikke de helt store opgaver.

Til gengæld, er der sket ret store ændringer i værkstedet, for at få frigjort pladsen til drejebænken.

Drejebænken.

Onsdag d. 16. september var jeg endelig til syn med campingvognen. 

Ved hjemkørslen, havde det ellers virket fint med bremserne. Virkeligheden viste dog noget andet. Bakkerne var pint til det yderste, kun slidt i den ende hvor kablet trækker dem ud mod tromlen. Hvilket fortæller, at de ikke har været justeret rigtigt op. I den anden side, var bakken spændt så kraftigt ud, at den i enden, koniske bolt, til justering havde lavet en 6 - 7 mm bred og 2 - 3 mm bred rille i tromlen. Denne fik jeg drejet af, (ud) to nye kabler og justering. Så var det ned fra bukkene, som den havde stået på i flere uger og spændt efter Fiestaen.

Det gik godt, men jeg kan godt undre mig over, at den tidligere ejer, som har trukket den efter en tilsvarende Anglia, som jeg har uden bremseforstærker ikke har bemærket noget. Men sådan er der så meget.

Safari "Sneglehuset"

Da sidste rettidige synsdag (11.09.20) nærmer sig med raske skridt, valgte jeg at køre til syn med Angliaen i går onsdag. Jeg havde desuden sat træk på den, som skulle godkendes, til størst mulig vægt. Det kunne blive til 653 kg. med påløbsbremser.

Som håbet, (han er jo en rar mand) blev jeg bedt om, at komme igen, men det kunne godt vente 8 år. 

Eneste kommentar: Sund og fin og så kom kontordamen rendende og ville tage fotos. 

Jeg rettede på blusen og trak 5 fingre gennem håret, bagfra og frem, men skulle ikke med på billedet.

Det var nok en gestus, grundet besværet med at booke tiden til synet. For formularen, man udfylder kræver to bogstaver, så hun måtte gøre det manuelt.

Så mangler der kun syn/omregistrering af campingvognen. Der manglede to positionslys, en defekt pære og en dårlig stel. Dette medførte, at køleskabet skulle ud, for at komme til lygten bagfra. Det gav så ekstra arbejde i form af skift af gasslangen, der er fra 1995 tilsvarende skal den i gaskassen skiftes. Ja det bliver så dyrt.

 

Til syn med Angliaen.

Helt fra jeg fik Angliaen, har jeg ønsket, at få sat træk på den og få en lille campingvogn til at spænde bagefter.

Den tanke, er der åbenbart også andre der har fået, for der er rift om dem. 

Da bilen sikkert ikke får lov at trække mere end 600 - 650 kg har det handlet om at finde en sådan.

De kan deles op i to grupper: Dem fra sidst i 60erne til max "77 som er uden termoruder og som derfor ofte har fugtskader, men som til gengæld kan få sort nummerplade på.

De andre, herfra og først i 80'erne og fremefter kan ikke få sorte plade, men har oplukkelige termoruder, stadig lav vægt og er noget nemmere, at finde og til en mere overkommelig pris.

Min tilhører den sidste gruppe og har desuden hjørnetoilet i forenden, er sund og uden skader og prisen blev forhandlet, udfra, at han havde forståelse for at jeg er på efterløn, hvis jeg tog hensyn til at han var pensionist.

Jeg fik desuden, franaret ham to vimpler til kostprisen.

Den største ulempe, var næsten, at den skulle hentes i Hals i Nord-Jylland, en tur på knap 700 km i alt, med en lille afstikker på tilbagevejen på fyn.

Ja så kom jeg alligevel over Storebæltsbroen i 2020 enda 2 gange på samme dag.

 

Nyt overnatningssted.

Her midt i ferietiden, (som efterlønner, holder man ikke ferie) har jeg taget en uge fri, fra den barske hverdag.  Jeg har jo ellers nok at se til, lige fra syn af biler, (indkaldelsen af Angliaen, er lige landet i E-boksen)  Jeg har jo i længere tid, bygget lidt ud, men mere op ad på værkstedet. Udvendigt, er det nærmest færdigt, jeg mangler lidt, (en bøjning, som ligger godt i bunden af den 1000 l. vanddunk,) samt montering af 3 holdere på det sidste stykke tagrende.

Indvendigt, er taget isoleret og der er sat plader op. Der er lavet en gennemgående hylde,  knap 4 m lang i den ene side og der kommer en tilsvarende i modsatte side. Her mangler dog noget afdækning, samt isolering. 

Den tidligere skydedør, er fjernet og gør nu gavn på genbrugspladsen, i lighed med meget af det træ, fra den tidligere tagkonstruktion. 

Jeg havde nok et håb om, at blive helt færdig i denne uge, men så opstod chancen for et par dages tur med camperen. Som ofte før, har jeg valgt at køre til mit ynglingssted ved vandet. Her går Santos og jeg lange ture, jeg læser, ser film og sidder ude og slapper af og nyder solen.

Det er nu dejligt, ikke at skulle noget.

Håber alle andre nyder livet, om de har ferie, eller er ude af arbejdsmarkedet.

Bedste hilsner.

B.H.

Opfølgning.

Her midt i ferietiden, (som efterlønner, holder man ikke ferie) har jeg taget en uge fri, fra den barske hverdag.  Jeg har jo ellers nok at se til, lige fra syn af biler, (indkaldelsen af Angliaen, er lige landet i E-boksen)  Jeg har jo i længere tid, bygget lidt ud, men mere op ad på værkstedet. Udvendigt, er det nærmest færdigt, jeg mangler lidt, (en bøjning, som ligger godt i bunden af den 1000 l. vanddunk,) samt montering af 3 holdere på det sidste stykke tagrende.

Indvendigt, er taget isoleret og der er sat plader op. Der er lavet en gennemgående hylde,  knap 4 m lang i den ene side og der kommer en tilsvarende i modsatte side. Her mangler dog noget afdækning, samt isolering. 

Den tidligere skydedør, er fjernet og gør nu gavn på genbrugspladsen, i lighed med meget af det træ, fra den tidligere tagkonstruktion. 

Jeg havde nok et håb om, at blive helt færdig i denne uge, men så opstod chancen for et par dages tur med camperen. Som ofte før, har jeg valgt at køre til mit ynglingssted ved vandet. Her går Santos og jeg lange ture, jeg læser, ser film og sidder ude og slapper af og nyder solen.

Det er nu dejligt, ikke at skulle noget.

Håber alle andre nyder livet, om de har ferie, eller er ude af arbejdsmarkedet.

Bedste hilsner.

B.H.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.02 | 14:49

Hej Børge Holm jeg skriver til dig i håbet om flere oplysninger på hjælpetrin til Fiat Dukato camper årgang 2021. Hvor kan man få dem lavet og til hvilken pris.

...
02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE