Sommerferieturen 2008

Sommerferien i 2008 uge 38 – 39 – 40 - 41

 

12.09.2008 fredag. Uge 37 det er kun weekend, for ferien starter først rigtigt på mandag.

 

Ja så nåede jeg det alligevel, der har ellers været tider, må jeg indrømme, (specielt her på det sidste,) siden de fleste andre, har holdt deres sommerferie, hvor jeg har tænkt, at bare et par dage uden, det arbejde, som jeg jo ellers, normalt, er meget glad for, og jo trods alt, også lever af, kunne gøre underværker. For selv om, der har også været et par enkelte weekender, hvor jeg har kunnet tage væk, fra det hele, med camperen, bliver det nu aldrig det samme, som at kunne sige: Nu har jeg ferie. Og jeg må da indrømme, (Nødigt) at da en maskine, skabte nogle problemer, lige før, jeg skulle til at gå, mere end tre timer efter, jeg havde aftalt det, var jeg godt nok, lige ved at blive irriteret. For fredag havde jeg nemlig aftalt med mig selv, og min kollega, at jeg ville tage hjem kl. 12.00 men det var der som sædvanlig, ingen der havde hørt, så jeg blev der til lidt over tre.

 

Derefter hjem og pakke, de sidste ting, samt madvarerne, til turen. Mens jeg var i gang med dette, ringede min yndlingsdatter, (Ja jeg har kun den ene, og med min første kone,) hun spurgte om jeg ikke nok ville køre nogle flere ting over til det nye sted, hvor hun nu, skal til at bo, helt for sig selv med sin søn. Og jeg havde jo ikke på nogen måde særligt travlt, for jeg havde jo først ferie, fra på mandag morgen.

 

Det er jo klart, som glas, hvis det ellers, er pudset ordentligt, og på begge sider, Ja jeg arbejder jo på en fabrik, hvor vi bl.a. laver termoruder, men det er nu ikke mig der pudser, heldigvis, for vi lever af det. Jeg går mere, og ødelægger maskinerne, og lader så igen senere, som om at jeg har lavet dem.  At når ens eneste datter, som selv, helt ufrivilligt, blev skilsmissebarn i en alder af godt 11 år, sådan lige før puberteten, rigtig satte ind, så påvirker det jo nok en far, (som selv havde glæden, af hende i de fem hårde år,) Ja for de var godt nok hårde de år, men hun er nu blevet til en god pige, nu en ung dame på 27 år, så det har bestemt, været det, og alt det andet værd også. Nå men det påvirker i hvert fald en utroligt stærkt, når ens datter kun et år efter, man selv har valgt den løsning, at blive skilt, også vælger denne løsning, og samtidig, har en søn på 8 år, med ham hun går fra.

 

Nå det er nu engang ikke min beslutning. Og jeg har jo sagt det før, også her, på disse sider, men gør det lige igen, så ingen er i tvivl:

Livet er nu engang alt for kort, til forhold, der ikke rigtigt fungerer, og som måske  heller aldrig rigtigt kommer til det.

og så er det jo underordnet, hvem der er syndebukken, i det spil. For i de fleste forhold, er der jo en, der laver fejlene, og en der observerer dem. Hvem der er værst, har jeg slet ingen mening om, men jeg har nu aldrig selv, været typen, der hang mig i bagateller, tro det, eller lad være.

Det er livet, slet ikke langt nok til, og fritiden bestemt alt for kort til, hvis man da skal nå bare nogen, af de mange ting, man gerne vil, her i livet.

 

Så derfor er det, om at vælge rigtigt, når man vælger sin ledsager, til livet, for ellers, kan det nemt blive spild af ens dyrebare tid.

 

Så er det trods alt bedre, at bo alene, lave alle fejlene, og selv rette dem, hvis det er muligt, eller lære at leve med dem, og måske lære af dem, til næste gang. Der fik jeg nok, skrevet for meget, for det er jeg jo, heller ikke rigtigt typen på. Jeg har vist selv, lavet de samme fejl, hele mit liv igennem. Lærer jeg det dog aldrig?

 

Nå vi må videre, det var de tre ugers ferie, jeg kom væk fra.

Klokken var alligevel nået at blive omkring 18.30 da jeg kørte op på motorvejen, som jo plejer at være signalet til, nu starter ferien rigtigt. 
Omkring TV avistid, landede jeg på Avedøre Holme, et sted, jeg altid gør rast, af to grunde, det er gratis, og så er det gratis. Og som nr. tre, så ligger det praktisk, når man skal over broen, til Sverige.

 

Det er bestemt ikke spor sjovt, at være fattig, men kan også være spændende, nogen gange, føler jeg mig nu alligevel en lille smule heldig, bare sådan engang i mellem. Men det er klart, det må jo ikke komme offentligt frem, for det passer, slet ikke med mine øvrige skyggesider.

 

Da jeg til det sidste træf i foreningen, udtalte, at jeg agtede mig til broderlandet, (ikke i fodbold altså) der ønsker vi dem hensidan. Havde formandinden og manden (Fruen var første formand i foreningen, hun tog alt slæbet, og nu hygger hendes mand, sig til gengæld, med resten af bestyrelsen. ) Nej efter at have haft nogle svære år, i starten, hvor foreningen, skulle finde sine egne ben, og sin eksistens, er bestyrelsen, i dag blevet meget mere homogen, hvilket også gør, at dens medlemmer, arbejder utroligt godt sammen. Det glæder mig, for jeg var så tæt på, at forlade den, sammen med resten af den lille gruppe. (ofte omtalt som fraktionen,) Men jeg syntes alligevel, det ville være en for mig, for stor personlig falliterklæring, den ene dag, at sige, vi har behov, for en ny camperforening, og så forlade den, i utide, når jeg nu også selv, havde været med til at starte den op. Og indrømmet, nu hviler den meget mere i sig selv, men udvikler sig stadig, til stor glæde for dens medlemmer.


Se lidt af klubbens hjemmeside her: http://www.dk-autocam.dk/
 

Nå tilbage til socialkontoret, det er jo nok alligevel der, jeg skal hen, når jeg kommer hjem, fra denne ferie. ( Læs herom til sidst, bare spring resten over, hvis det virker for kedeligt,) For det har jo været en dyr tur, der har jo været først det ene, og jeg har måttet betale for det andet, og det løber jo altså op, alt sammen.

 

Nej indtil videre, er der ikke stødt nogen rigtig store udgifter til, jeg måtte godt nok, købe 10 par strømper i Mariefred, hvilket gør, at jeg desværre nok bliver nødt til at slette Norgesturen, (de var ellers først, programsat, til 2012) Nej det er ikke kun strømperne, som jeg stod og manglede, Ja jeg har strømper, men dem, som mine sarte ben, kunne holde ud, har nu, en helt forkert farve, først var de hvide, nu er de sorte, så jeg blev nød til at skifte, har lagt dem i det bagerste rum, under sengen, hvis jeg får brug får varmen, så skal jeg for alvor, ud og have nye strømper, for så ryger de nok helt ud.

 

Det jeg var i gang med at sige, er at sådan en to, tre, fem par gode bøger, jeg kunne tage med. Uden dem havde denne ferie ikke blevet helt den samme, (jeg plejer at låne lidt på biblioteket, det har jeg også gjort denne gang, og de gnidder sig nok i hænderne, når jeg ikke er hjemme torsdag i uge 40 for jeg forventede, at min datter, fra computeren, derhjemme, kunne genlåne dem, ellers ser det for alvor, meget sort ud, for min økonomi, på det næste, for næst efter skattevæsnet, (som i forvejen, har en klemme på mig, (Læs et, mener jeg, direkte sugerør ) er biblioteksvæsnet, på det sidste, blevet meget skrapt. De gamle tider er forbi, nu betales der godt nok, hvis tiden bliver overskredet, og det er så man forstår, at man har gjort noget galt. Ja det måtte jo komme, jeg har nu aldrig gjort brug af det før, men selvfølgelig, lige nu, hvor man i forvejen er nede, efter køb af nye strømper.

 

Nå nu må historien godt fortsætte.

 

Det var begyndt at blive mørkt, og der var fyldt godt op på pladsen, og så holdt der en lastbil i vejen, så jeg ikke kunne vende, men måtte bakke hele vejen ned, til der, hvor jeg plejer at holde. Det er jo bestemt ikke, noget jeg er verdensmester i, det der med at bakke, der er jo det med det ene øje, og en masse andre undskyldninger. Men jo mere, jeg gør det, jo bedre, syntes jeg faktisk det går, så jeg øver mig hver gang, jeg har muligheden. Det gik endnu engang,

( det går altid bedst, når jeg er alene,) Der blev indtaget et par stykker koldt, og et glas rødt, af den fine Italienske, for at fejre det hele.

 

13.09.2008 lørdag.

Den første rigtige fridag fejres med at jeg vågnede op kl. 05.30 to timer efter normal opvågning. Forskellen var dog også at der nu kan læses en times tid, eller mere, inden det er tid at komme op. (Jeg har taget 15 bøger med, ikke alle lige interessante, de bedste tager jeg altså først) Alligevel var klokken næsten blevet 11.00 da jeg endelig kørte over broen. Første holdt på den første rasteplads, hvor der blev tændt for køleskabet, som stadig stod til 220 volt. Er det nødvendigt, at nævne, det med alle fejlene. (det springer vi over, for alle laver jo fejl, en gang i mellem) Jeg talte virkeligt hårdt til mig selv, så nu sker det nok ikke mere, på denne tur.

 

Dernæst gik turen videre til byen Lund, hvor domkirken blev set. Den er stor og flot, men nu ikke nær så bemærkelsesværdig, som jeg ellers havde regnet med. Og naturligvis passede det ikke med tiden, hvor det astronomiske ur, som opfører, en scene fra, De Hellige Tre Konger, skulle gå i gang, og jeg holdt nærmest, lidt ulovligt parkeret, foran en butik, så jeg burde nok ikke vente, på det, i mere end en god times tid.

 

Herefter fortsatte jeg til Gårdstånga ca. 10 km. Nord for Lund. Det er en rasteplads, ved siden af en tankstation, hvor man holder rimeligt væk fra larmen, og vejene, for den ligger midt i et kryds. Her har jeg så tilbragt eftermiddagen, med at sidde udenfor, og nyde vejret, der var helt fantastisk, solen stod simpelthen bare ned. Solcreme, det var dog ikke nødvendigt, men det gav en forhåbning om, at ferien også kunne blive sådan. Og det er bare med at nyde den, for det er jo ikke sikkert den holder hele ferien ud. Det har jeg i hvert fald ikke regnet med, da jeg pakkede tøjet, til turen. Men det er fint, hvis bare de første par uger, bliver med sol. Den sidste uge, hvor jeg nok mest skal køre, det meste af tiden, betyder det nu ikke så meget, med vejret, men derfor, må det da gerne være godt, så man stadig, kan komme ud og se noget.

 

Nu er solen gået ned, det er pivmørkt, og der kommer en Securitas bil rundt, for at se om der er noget forkert, at berette, da han er kørt, slår jeg alarmerne til, og går i seng, og sover som en nyfødt, lige til 02.30 så læser jeg lidt, og sover videre til næste morgen.

 

14.09.2008 søndag morgen.

Egentlig holder jeg jo et helt fantastisk sted. Men det betyder jo ikke at jeg ikke skal videre, på turen, jeg har jo som bekendt, kun en måned, at være væk i. og jeg har planlagt, en fin tur, mener jeg selv. Programmet ligger dog ikke mere fast, end at det laves hver aften, efter jeg har spist. Men nu har jeg faktisk ikke set et eneste formel 1. i år, og jeg ved jo godt at det ikke bliver nemmere, at se dansk TV bare lidt længere inde i landet, så jeg skal til at tage en beslutning. Og ferien starter jo officielt, først mandag, så hvad er der galt i, at tage en slapper i dag.

 

Mere fra søndag aften d. 14.09.2008

Ja vejret er jo helt fantastisk, jeg tror jeg bliver, for det er vel egentligt det, jeg frygter mest på turen, når den ligger så sent, så, nå ja, jeg drog altså videre. Egentlig var jeg på jagt efter Hackebergga, en rimelig stor herregård, som af nogen, betragtes, som et lille slot, det fandt jeg desværre ikke, men måtte køre videre, med uforrettet sag.

 

Til gengæld så jeg Øvedskloster, med kirken, det er nu også var ganske flot, og samtidig besøgt af en bus fuld af pæredanske turister. Ja bussen var fyldt, passagererne var ikke så fulde, det var pensionister, så jeg gled blot, ind i mængden. Jeg prøvede naturligvis, at se Dansk TV, da det var tid, at spise, men nej, det var ikke muligt, så jeg kørte videre.

 

Herregården Øvedskloster 1763 - 1776 er lidt specielt, den er anlagt, hvor der har ligget et kloster 200 år tidligere, og er opført, efter tegningerne, men først påbegyndt, 10 år efter at arkitekten er død, af dennes elev. Det er han nu sluppet rigtigt godt fra. I mine lånte værker tales der både om Rokoko men også om senbarok. De ligger, nu også tidsmæssig, lige efter hinanden. Jeg er ikke så velbevandret i de begreber, har kun studeret herregårde, slotte og kirker og den slags i vel omkring tyve – tredive år, men bliver nok aldrig verdensmester i stilarter. Men har dog en plan, om, når jeg går på pension, om nogle få år, vil jeg tage denne interesse meget mere seriøst op. Men en ting kan jeg sige, det var godt jeg så den.

 

Fodnote.

Her må jeg altså lige indføje, At jeg på ingen måde, går op i stilarter. Det, der egentligt, betyder mest for mig, er om tingene står som for to, tre eller trettenhundrede år siden, Er der en cafe, på stedet, et kursustilbud, eller noget andet, kommercielt, mister jeg nemt lidt af interessen, men jeg ser det, og nyder det, da alligevel, for jeg ved jo godt, at det koster penge,

(mange penge) at holde sådan et sted, ved lige. Og jo mere, det bliver set, jo mere bliver der slidt på det. Ja nogen gange, er succes også, alligevel noget skidt. Men alle, er jo interesseret i, at så mange som muligt, ser det de har at fremvise.

 

Herefter gik turen til Bosjøkloster, der også er af en pæn størrelse, med en flot park uden om.  Opført som kloster i 1180 – 1200 Det eneste man kan komme ind og se, er kirken, der er utrolig flot. Man kan så yderligere spadsere en tur i parken, se på 1000 års egen, se dyrene, gå en tur ned i parken, og se på de gamle urter, der har overlevet. Er man til kunst, er der i sommerhalvåret udstillinger indendørs.

 

Det var egentlig tanken, at jeg ville se lidt mere i området, og holde for natten i Stoby, lige i nærheden af Hässleholm. Jeg ankom derfor hertil, sent på eftermiddagen, og holdt en lille pause, mens jeg spiste. Til trods for, at den i bogen, er angivet som, en fin og stille rasteplads, var der ikke rigtigt nogen steder, at holde, ud over ved selve standeren, resten af pladsen, var optaget af en Mac Donnals og P pladser, til denne.

 

Så jeg kørte videre til Kristianstad, som jo er en hel pæn storby, på størrelse, med Korsør, og omegn, og derfor er det nok også rart at finde pladsen, til at holde på, når trafikken er minimal, på en søndag ved spisetid, frem for en travl mandag formiddag. Da jeg finder pladsen, der er uasfalteret, holder der endnu en camper, som er låst af, og sikret på alle leder, så jeg afsøger området, og finder en plads, på den anden side af bygningen, hvor der står et skilt, med P, så jeg tænker, det må være her, og ikke på den plads, hvor der står parkering til kriminalpolisen. Her tager jeg igen fejl, for det er netop denne plads, får jeg at vide næste dag. Der hvor jeg holder, bliver der taget kørekort, til lastbil med anhææænger, og de er godt nok lange. Jeg når næsten at få grundkurset, inden jeg spørger tre kommunalt ansatte, fra NCC hvor pladsen er. Det er nemt, siger de, det er der ved camperen, nå ja, siger jeg, der holder altså en camper begge steder. Men ud fra fotoet, i bogen, finder de sammen ud af at det er den anden plads, så jeg tager lige en overnatning mere her også, for at fuldende det.

   

15.09.2008 mandag den første rigtige feriedag. Uge 38 og fire uger forude, dejligt. 


Jeg har lige gjort et par notater i dagbogen, fået et bad og noget morgenmad, og har flyttet camperen, jeg er så klar, til at tage cyklen ned, og se på byen. Det handler altid først om, at orientere sig. Som i mange andre storbyer, har Kristianstad et fint intranet, for cykler, som fører til centrum, og rundt i byen, uden at komme i konflikt, med bilerne. Efter at have orienteret mig, besøger jeg Trefoldighedskirken, hele to gange. Først går jeg tør for batteri på kameraet, jeg tager reservebatterierne, der er åbenbart en fejl, på et af dem, og så er jeg tørlagt. Tilbage til camperen, og hente friske batterier, jeg tager også lige en mundfuld kaffe og en bid brød, og så af sted igen. Først lige kirken igen, der skal være en mere, som jeg dog ikke finder, men det store torv er bestemt også rigtigt flot. Jeg går lidt rundt, tager turen langs med åen (Helge) ser tivoliparken og teatret. Til sidst kører jeg væk fra centrum for at se den Nordlige del af byen, (Den Sydlige del, har jeg set inden parken,) Og til sidst lander jeg igenbag den gamle kasserne, hvor jeg pt. bor.  

 

16.09.2008 tirsdag

Det er blevet koldt, så da jeg har fået varmen kører jeg lidt tilbage, jeg vil finde Maltesholm slot, det lykkes, og er bestemt umagen værd, det kan ses fra parken, der er utrolig flot, og velplejet. Den er med noget kuperet terræn, sådan at forstå, at slottet ligger højt, med vandgraven rundt om sig, længere nede ligger parken, med endnu et vandanlæg i. det er fyldt til randen med vand, så der må være en form, for overløb, eller også må fiskene hentes, ude på græsset, når store mængder vand, render ned fra højderne. På modstående side er herregården, som er bygget i store natursten, som også alleen er omkranset af. Her har der været rigeligt af vand og sten, som i det meste af Sydsverige.

Den er bygget som et renæssanceslot / borg, i 1635 – 1638 altså på tre år, efter Kalmar-krigen, der må have været mange folk på, for at få det færdigt på den korte tid.

 

Herefter var det tanken, at besøge Karsholm herregården, men det var ikke muligt at finde den. Så jeg kørte videre til Backaskov kloster, der også er flot, men, som det ofte går, når der opstår et par spisesteder, et konferencecenter, så går lidt af det uspolerede af det. Jeg nåede ikke op at se førstesalen, da det foregår gennem restauranten, og jeg ikke bryder mig om den slags, men efter at have nærlæst om den, kan jeg nu godt fortryde det lidt. Ærgerligt – ærgerligt.

 

Herefter kører jeg til næste stop, Sølvesborg også en utrolig flot plads i lighed, med den første jeg holdt på Nord for Lund. Det er tid at få tømt toilettet, vand klarer jeg mig med indtil videre, men i morgen sætter jeg generatoren på for at få batteriet op igen. Disse småture, giver jo ikke alverden strøm, når man har et 140 ah. batteri at fylde, så der skal nok investeres i enten solceller, eller måske en større generator, eller måske begge dele.

 

17.09.2008 onsdag

Det har småregnet lidt i nat, men klarer op, her til morgen, solen har allerede været lidt fremme, så nu tages cyklen ned. Der er ikke noget bestemt, at se i byen, Jeg ser ikke engang kirken, der ellers er temmelig flot, men jeg vil dog gerne se byen, inden jeg i morgen drager videre, mod Karlshamn, hvor jeg regner med at kunne få vand og strøm på havnen. Jeg når lige tilbage, inden regnen rigtig tager fat igen. 

 

18.09.2008 torsdag

Jeg kører til Karlshamn, pladsen der ligger ved en fiskerihavn, men jeg kører nu først til en lille havn, lidt uden for byen. Her er der ingen overnatningsmuligheder, så jeg finder efter lidt søgning, den anden havn. Den er rigtig fin, jeg går lidt rundt i havnen, mens jeg venter på havnemesteren, der går en time, der går to, klokken passerer 12.00 jeg tager min frokost, kan ikke beslutte mig, om jeg bare skal tage vand på, og finde en plads. Men beslutter så, at køre videre. Jeg er inde og få benzin, til generatoren, og vand på, for jeg har besluttet at stoppe inden jeg når til Karlskrona. Men sådan går det ikke, for lige pludselig, er jeg der. Ja det tager jo ingen tid, når man kører i en Fiat. Jeg går lidt rundt på havnen, inden det er spisetid, og slapper af, jeg har jo ferie.

 

19.09.2008 fredag

Store rengøringsdag, får lige skrabet gulvet, og nusset lidt, inden jeg går op i byen. Jeg ser de tre kirker, igen, alle udefra, og den store også indefra, jeg har jo været her for ca. 7 år siden. Så beslutter jeg at tage den store bytur. Det går rigtigt godt, lige indtil jeg kommer uden for kortet over centrum, det ender til sidst, med at jeg må spørge, om vej. Jeg bruger mit fineste dansk, alligevel, svarer den (i forhold til mig) unge mand, tilbage på Engelsk, jeg havde ellers helt glemt det sprog. Nå men jeg kommer tilbage, men det blev en lang tur, jeg må være blevet forvirret inde i den Lidl butik, hvor jeg var inde og købe et toastbrød og en liter mælk. Da jeg stod ved kassen, tænkte jeg, skal du købe en bærepose, jeg blev enig med mig selv, om at spare de to kr. eller hvad den nu koster, det er jo trods alt, en spareferie, men da vidste jeg jo heller ikke, at jeg skulle bære den liter mælk og det toastbrød, rundt i hele byen, i op til flere timer.

 

20.09.2008 lørdag

Jeg har fået en vabel, surt, jeg ved det jo godt, jeg skulle have taget de rigtige sko på, eller i hvert fald nogle ordentlige strømper, i stedet for det nylon l…, Nå men i dag skal jeg på museum, har jeg bestemt, jeg trisser over og ser åbningstiderne, og går tilbage og drikker mere kaffe. De åbner kl. 11.00 det koster 60 skr. Det er det i hvert fald værd, der går to - tre timer, med at se alt maritimt. Virkelig flot. Da jeg kommer tilbage, spiser jeg frokost, inden jeg drager af mod Kalmar. Jeg har ellers besluttet, at dele turen i to dele, der er trods alt hele 85 km. Og finder også et fint sted, men har en ide om, at hvis jeg kan se Kalmar i morgen på cykel. Kan jeg tage broen til Øland senere på dagen. Så det ender med, at jeg kører hele vejen, og lander på havnen i Kalmar sent eftermiddag. Der er i bogen vist nogle pladser, foran Landsmuseuset, jeg holder der, ved siden af en anden camper, går lidt rundt i byen, og finder en anden plads, med skilt med husbil på, faktisk, på den helt modsatte side, af bygningen. Men jeg taler med Svenskeren, min nabo, som kommer senere, og han siger, at det er her man holder i weekenden.

 

21.09.2008 søndag. Jeg går hen til slottet, der er under to km. Og vablen, gør næsten ikke undt længere. Da jeg skal ind og købe billet, kommer der en Svensker ud samtidig, han tager sin lille runde billet af, og giver mig den, tak siger jeg, og vi går begge videre. Jeg ved ikke, om han direkte kan se, på mig, hvor fattig jeg er, men det lunede jo trods alt noget, på mit feriebudget. Nu får jeg måske alligevel råd til at tage til Gotland. Da jeg har spist frokost, tager jeg broen til Øland. Jeg lægger ud med at se Borgholm slotsruinen, stort og meget prægtigt. Der efter, kører jeg videre af vejen, til Soliden, men de kongelige, tager ikke i mod i dag, jeg er en uge for sent på den, nu er der vinterlukket. Jeg kører videre mod Nord, har besluttet at køre til ”Lange Jan” fyrtårnet på ydre odde i toppen, men inden da, finder jeg en fin rasteplads, at holde på for natten. Jeg er nødt til at sove på rastepladser, med toiletter, med varme, for jeg er i tvivl, om gassen, kan holde tiden ud. Indtil nu, har jeg ikke haft varme på, men det snerper, der hen af, kan jeg mærke.

 

22.09.2008 mandag. Uge 39 Ja så er der kun denne og to tilbage.

Næste dag kører jeg videre mod Jan, (Fyrtårnet i Nord) Først er jeg dog inde og se et par kirker undervejs. Den gamle, kan man ikke komme ind i, men den er helt speciel udefra. Den nye, der er kommet til nogen hundrede år senere, er stor, flot, og med en opbygning, jeg ikke har set før. Jeg har heller aldrig været vant til at der ligger et ryatæppe på det store område foran alteret. Jeg kører videre, kommer frem til tårnet, der er desværre lukket, så jeg går den store tur rundt om odden, og tilbage og spiser min frokost. På nedturen, har jeg bestemt at tage den anden vej, rundt, jeg kører og ser en masse natur, stubmøller levende hegn af store kampesten, og lige med et, beslutter jeg mig for at springe den nederste del over, og tage mod Gotland. Jeg tager broen over til Kalmar og kører mod Oskarshamn, finder ud af at der er mulighed for, at komme med kl. 21.00 og venter så på indtjekning kl. 19.15

Først får jeg lov at komme med for 585,00 så spørger den søde unge pige ( det er hun ikke længere ) i billetteringen, da hun kigger ud af lugen, er den længere end 6 m. hvortil jeg svarer, ja lidt. Godt er det bare 20 - 30 cm. Nej siger jeg det er vel nærmere 80 cm. + cykelstativet, fint siger hun så bliver det lige trehundrede mere, må jeg få dit visakort igen. Jeg forsøgte med en sjov historie om fiskemål, og hun nikkede, som om hun forstod den, men prisen blev altså den samme. Det ender med at jeg må korte denne ferie af med nogle minutter. Til gengæld, får jeg talt, med en kollega, lige før vi kører ombord, har vi fundet ud af, at vi er i samme branche, han gør det dog mest i sten. Og han siger tag den anden vej til op under Stockholm, når du skal til Norge, så det har jeg besluttet, selv om sejlturen tager 5 timer, det har jeg i hvert fald set på kortet, men det passer nu ikke længere.

Kystvagten kommer, hvert andet øjeblik, og kontrollerer, om jeg har lukket for gasol flasken, jeg siger hver gang, at jeg gør det, lige inden jeg kører ombord, for jeg har jo mange frostvarer med. Men da de kommer 3. gang, går jeg ud og lukker helt af. Så har manogså det at gå og surmule over. 

 

Lige efter jeg kører fra færgen, møder jeg en rasteplads, her holder jeg ind for natten, klokken er jo hen af et om natten, jeg får en ostemad eller to, og et glas rødt.

 

23.09.2008 tirsdag

Jeg står op, spiser morgenmad, og ser det flotteste toilet, jeg har set til dato, fuldt på højde med det der hjemme, og det jeg så i Holland for nogle år siden. Ja Visby er helt sikkert noget specielt, det kan jeg straks mærke.

 

Efter at have soigneret mig selv og vognen, tager jeg en rundtur i byen, der skal betales på alle P pladser, ( det er jo ikke en af mine stærke sider) men ikke ved stormagasinet, så jeg går en tur derind. Jeg skal kun have et toastbrød, men finder også en god svaber til toilettet, som altid er vådt, når man har badet, 22,00 Skr. Det eneste, de ikke har, er toastbrød, det ved jeg jo egentlig godt, fra de andre byer, det køber jeg så i en ICA der også har mange andre, men dyre ting, alle madvarer er ca. dobbelt så dyre, som i DK – differencen i kursen.  Bagefter finder jeg en stor P plads hvor jeg tager cyklen ned, og ser hele byen flere gange, og i de mange niveauer. Det tager resten af dagen, og så vil jeg bruge endnu en dag, når jeg skal hjem til at gå rigtigt i dybden, med nogen af tingene. Men det er flot by, den har nærmest alt, som er værd at se på. Den flotte ringmur, der er omkring tre en halv km. lang. Den store kirke, der er en oplevelse i sig selv. De mange kirkeruiner, ja billederne taler vist deres eget sprog, og beskriver nok bedre, end jeg hvor smukt, der er her. Sidst på dagen, kører jeg mod Syd, får set endnu et par fine kirker, et slot som dog ikke er noget for mig og finder langt om længe et sted at holde, for natten.

 

 

24.09.2008 onsdag.

Det er tid med vandpåfyldning, så efter morgenmaden, tager jeg fat på det. Jeg har for mange år siden, af en nu tidligere kollega, fået en såkaldt flad slange, og har vist brugt den, en enkelt gang. Men kort inden turens begyndelse, har jeg givet ham den tilbage, da han havde mere brug for den end jeg. Men nu er den sædvanlige slange, som jeg har brugt, i mindst 5 år for kort. Jeg klarer den, ved at køre ind på græsset. Ellers går turen videre mod syd spidsen. Jeg ser en, to, tre, ja jeg ved ikke hvor mange, den ene mere spændende og større, end den anden kirke, og jeg må se dem alle. Undervejs er der også en masse stendiger, stubmøller, som ses sammen med det andet natur. Til sidst står der skilt, med vacker veg langs kusten, jeg nupper den, den er fantastisk flot, jeg må stoppe gang på gang, for at se og fotografere. Ikke ret mange bebyggelser, kun uspoleret natur, jeg ser et stenhuggeri og en masse andet, som ses på mine fotos.

 

Sidst på dagen kører jeg mod Nord, jeg skal nå, så tæt på Fårøsund, hvor jeg skal over, er nu stoppet for i dag, der er omkring 10 km. Tilbage.

 

25.09.2008 torsdag.

Jeg står op, efter bad og lidt rengøring, kører jeg til færgen, jeg når lige, at gå frem til færgen, og tage et par billeder, så begynder bilerne, at køre ombord. Alt styres fra kommandobroen, når man nærmer sig færgen, lyser en grøn lampe, over den række, man skal vælge, og det samme, når man skal fra borde, dejligt nemt, og til at finde ud af.

Der er kun en vej, der fører fra færgehavnen, og helt til fyrtårnet, den tager jeg, til der på et tidspunkt, er skiltet med raukerne, så kører jeg denne vej, langs med havet, og ser det flotteste skue, man kan tænke sig, mens der gang på gang, må holdes ind til siden, for at fotografere. Ind i mellem skal tungen, holdes lige i munden, for at holde fårene adskilt, på de forskellige marker, er der hegn, ofte levende, eller stendiger og en overkørsel, lavet af tværgående rør, eller tjern. På tilbagevejen holder jeg på øens eneste rasteplads, på bakken, lige ved kirken.

 

26.09.2008. Fredag

Efter morgenmaden, kører jeg de sidste km til færgen. Tager over og kører mod Visby. Jeg finder P pladsen, fra sidst tager cyklen af, og kører rundt i byen igen. Herefter ned til terminalen, og får en billet, godt 900,00 kr. og det er altså i lavsæsonen, jeg gav nærmest det samme, her over, men føler at jeg får lidt mere for pengene, da jeg nu kommer langt højere op, rent km mæssigt da færgen går til Nynæshamn tæt på Stockholm.

 

Jeg skal med kl. 16.00 og det tager ca. 3 ¼ time, de går nok ligesom de altid plejer, på en færge, R.. kedeligt. Nå jeg får læst lidt mere i en god bog, det er nr. 3 bog, jeg er i gang med, de andre har været utroligt gode, og denne tegner også fint, så resten, jeg har lånt, er sikkert, ikke noget særligt. Ellers får jeg hvilet så godt ud, som muligt. Det er også fint nok, for da vi kører i land, går det for fulde sejl, der op af. Det er ikke nogen stor vej, og hele færgetrækket, er med, først i Vasterhanninge, eller der omkring, slipper vi dem der skal mod Stockholm, og det letter lidt på trykket. Men der er 70 km. folk kører 80 – 85 men bremser kraftigt ned, hver gang fotoskiltet er der, for jævnligt, står de små standere, med kamera i, og de giver respekt. Men med en camper, går der jo lige et turbotøvende sekund, inden man igen er oppe i fart. Der er ingen rastepladser, men jeg møder nogle trafikpladser, som jeg ikke syntes om, og kører videre. Men i Sødertalje, finder jeg dog en, ved togstationen, og busholdepladsen, som jeg tager til takke med, og gør holdt her for natten.

 

27.09.2008 lørdag.

Efter morgenmaden, kører jeg videre til Mariefred, Jeg tror, jeg har været her før, men er ikke sikker. Slottet Gripsholm, er desværre lukket, som med de fleste andre ting, er jeg 14 dage for sent på den. Men jeg ser det udefra, og jeg er heller ikke særlig kunstinteresseret, ikke, at jeg ikke kan lide billeder, det kan jeg godt, men hvis jeg ikke kan se, hvad det skal forestille, bliver det for svært, og en for stor kunst, at forstå. Jeg går forbi den smalsporede jernbane, tager et par fotos, 10 mindst. Her går man og drømmer, om en marklin spor HO til vinteren, med barnebarnet, og så er den rigtige bane lige foran en. Hvis jeg kan nøjes, med et af de små tog, og en enkelt vogn, og kan få drejeskiven, i den ene ende, med i købet, tror jeg godt, det kan være i haven. Og måske køre fire - fem meter frem, og tilbage.

Jeg går videre, op i byen, den er utroligt flot. Jeg har besluttet mig for at købe æg, en fransk brie, rugbrød og ti par strømper, det bliver godt 240 kr. rimeligt nok. Jeg går videre, kirken, ser interessant ud, jeg har det jo lidt svært med sådan nogen huse, med tårn på, kan ikke gå forbi, uden at jeg lige skal ind og se. Ikke fordi jeg på nogen måde i mit liv, eller min færden, har et forhold til disse huse, og den ene gang, jeg har fået velsignelsen, i dette hus, var det ikke til glæde for nogen, ikke min ægteviede i hvert fald, hun betragtede det blot, som startsignalet til, at nu kunne hun godt begynde at sætte trumf på. Det gjorde hun så, og så måtte det desværre høre op. For i alle forhold gælder, (set fra mit synspunkt,) Hvis man bor sammen, så bør man være, hinandens bedste venner, og i hvert fald slet ikke modstandere, og ellers, så er det ikke til glæde for nogen, slet ikke deres venner. Nå det er fortid nu, men var meget tæt på at knække mig, både psykisk, men bestemt også lidt økonomisk. Denne rejse, er jo en udløber af denne situation, og skal helst holdes nede på et yderst realistisk plan. Det har også gået, indtil nu, eneste ekstravagance, er strømperne, og så måske turen, til Gotland, som jeg undte mig selv, ud fra den betragtning, at der går mange år, før jeg kommer denne vej igen. Til gengæld, kan det være, at jeg ikke kommer til Norge, for jeg har disponeret dårligt, har taget en Enkelt, for meget med, jeg kan altså ikke nå, at drikke to flasker, af det sprøjt, ikke engang den ene, når man ikke må have sprit, i blodet her i Sverige. Jeg har desuden to gange 24 øl med, jeg har drukket fire i det hele, Men rødvinen, nå det taler vi ikke om. Det er gået meget bedre, må jeg indrømme. Men tilbage til kirken, jeg så den jo udefra, med fuld oppakning, og tænkte, nu går jeg hjem med indkøbene, først, og ser så kirken og resten af byen, bagefter. Da jeg kom tilbage, var der stor forsamling i kirken, nogen skulle giftes, og jeg var ikke inviteret. Hvad gør folk også sådan noget for? Så jeg så resten af byen to gange, gik tilbage, til kirken, de var stadig ikke færdige, så tog jeg togene en gang til, og kørte videre.

Jeg var inde og tanke i Strangnæs, men kunne ikke få vand på. Kørte videre til dagens stop, rastepladsen Råbyhed, ved Hællbybrunn, her skulle både være strøm, og tømme mulighed. Strømmen, virkede dog ikke, hverken på den ene, eller den anden side. Så til sidst satte jeg generatoren på, for at få ladet ordentligt op. Jeg var færdig med dette, havde slukket, for generatoren, og ville lade den afkøle, inden, den skulle ind, under sengen, da en sydlænding, bankede på døren. Jeg tog mine forholdsregler, låste døren, og trak skyderuden lidt ned. Han bad om hjælp, til gasovnen, og ville have mig til at se på den. Jeg låste min egen dør i vognen, gik med der over, men jeg ville ikke ind i vognen, selvom den var finsk indregistreret, men jeg kunne se udefra, at en lampe lyste, under ovnen. Sønnen viste mig, at gasblusset virkede godt nok, men jeg bad ham alligevel, åbne for gasrummet, da jeg havde en fornemmelse af, at flasken, måske var ved at være tom. Og efter at jeg havde hjulpet, med at skifte over, til den anden flaske, virkede ovnen igen, de takkede hjerteligt, og jeg undskyldte samtidig, min manglende tiltro, til sydlændinge, og de drog glade videre.

 

Jeg sagde, ikke noget om, at jeg nærmest havde haft gåsehud, da den unge mand, holdt min store Maclite lygte, mens jeg skiftede flaske, den skulle jo ellers være for min egen sikkerhed.

 

28.09.2008 søndag.

Jeg starter, med at køre ind og tanke vand, her spørger jeg også om slottet, Store Sundby Slot, som jeg leder efter, jeg er kommet 12 km. for langt, kører tilbage og finder det næste slot, der skal på forsiden, af min hjemmeside. Det er bare utroligt flot, men som med mange andre, i Sverige, er det privatejet, så man kan ikke komme indenfor, men man kan fint se det fra parken, som man i mange andre slotte, som regel, godt må gå i en del af.

 

Da jeg er lige ved at være ved slottet, vil den dumme GPS ikke afbryde ruten, som jeg plejer, at gøre, når jeg har kørt efter en by i nærheden, af en seværdighed. Jeg trykker mange gange, det er jo en kvindestemme, men dog ikke med Bornholmsk accent, men alligevel, for på den næste tur, sender den mig igennem en skov, 17 km. på smalle grusveje, den skal godt nok skiftes til næste sommer, simpelthen, eller måske bare opdateres, for jeg tror den bærer nag. Jeg har ellers, forsøgsvis opkaldt den: Lyslok, da jeg syntes, at den har en lys og rar stemme, og normalt sjældent bærer nag, men hvis det nu har ændret sig, ja så må der igen skiftes. Tilpasning, eller. Nå den historie, sparer jeg jer for.

 

Derefter kører jeg videre til næste stop, der er Strømholms slot, stort flot, det var dejligt, at se det, og så bare videre.

 

Tidø slot er nu også den lange køretur, igennem skoven værd, men man kan desværre ikke komme ind i borggården, hvad der kunne have været rart. 

 

Efter ikke rigtigt, at have kunne beslutte mig, holder jeg på det samme sted, som natten før.

 

Beslutningen, er nu næsten taget, jeg begynder så småt, at tage hjemad. Jeg kan næsten ikke leve med, hvis mit smugleri opdages, det vil blive dyrt, og hælde det ud, er jeg godt nok for fattig (læs nærig) til, må jeg indrømme. Jeg føler også inderst inde, at turen hjemad, ikke vil gå så stærkt nu, som hvis den, skulle gå fra Norge af. Jeg er bange for at miste en hel uges oplevelser, ved at køre mod Moss, og blive der nogle dage, og så skynde mig hjem, uden rigtigt, at få set noget. Sådan så jeg det ikke da jeg planlagde turen. Da skulle det være et afbræk, for mig, give mig mulighed for at hilse på venerne fra før, få vasket lidt tøj, (jeg har måttet rationere) nej det passer ikke, men jeg måtte jo købe flere strømper.

 

Men i morgen når jeg har været inde og se Ørebro slot, og jeg kører ud af byen, vil det vise sig om jeg drejer op af E 18 eller jeg fortsætter ned af E 20

 

Jeg har lige været til spisning, hos Randveig og Knud, inden jeg tog på ferie, hyggeligt, som altid, sammen med Inge og Leif, som jeg har kendt, næsten lige så længe. jeg har kendt dem i omkring 32 år, så de vil ikke blive overrasket, hvis jeg ikke kommer. Jeg har været, til deres to barnedåber, med min første kone. Og så var jeg til deres sidste konfirmation, med nr. to kone. Da jeg skulle til deres sølvbryllup, vidste, jeg ikke om jeg havde en bil, eller ej. Og måtte melde afbud. Nå vi ses, hver sommer, og jeg tænker tit, på dem, specielt, når jeg tager den store omgang, med plæneklipperen. Jeg har i mange år, holdt øje, med deres sommerhus, i Danmark. Det sidste år, har jeg også passet græsset. Det blev, så dyrt, for dem, at have et firma, til det, og så kunne jeg ligeså godt, når jeg alligevel, er der. Så har jeg også bedre mulighed, for at lufte ud. Dette sammenholdt, med at jeg også skulle passe græsset, hos den genbo, som i flere år, husede min camper, dette forhold, er dog stoppet, meget brat, huset, blev solgt, 14 dage, før han døde, det gik, lige pludselig, meget stærkt. Ja cancer, er ikke noget, man spøger med. Jeg var end ikke inviteret, til begravelsen, der blev holdt i stilhed. Med tanke, på den næste Pinse, vil jeg sige, han vil blive sagnet. I årevis, holdt camperen, på hans jord, ganske gratis, jeg havde jo gjort arbejdet, med at fjerne den store stensætning. Så det var først, da han gik på pension, at han forlangte, et symbolsk beløb. De sidste seks måneder, skulle jeg dog intet betale, hvis jeg ville holde, græsplænen, det gjorde jeg gerne, ikke at de ganske få kr. som jeg måtte købe benzin for, var et problem, men mere det, at et menneske, som jeg havde kendt, og lært at sætte stor pris på, til trods for nogen ganske markante meninger. I årevis, var jeg hvert år, med til Pinsefesten. I årevis, kom jeg med intet, ud over en hel flaske snaps, som blev sat væk, for vi drak altid de fine årgangssnapse, han havde købt, eller fået og gemt i årevis. Han var med til min 40 års fødselsdag, men gik ret tidligt, han var med til mit bryllup, det sidste, af dem. Han blev godt fuld, det var også meningen, Han var med til min 50 års fødselsdag, var allerede syg, jeg så det ikke, og han vidste det måske ikke, eller ville ikke vide det, for han festede igennem. Det er underligt, at han pludselig, ikke er her, men sådan er livet, nok bare, det er nok spørgsmålet, om at vende sig til det, først som sidst. Det er en grim alder, man er ved at komme ind i.

 

Jeg vil i hvert fald fra nu af, unde mig selv, alle de oplevelser, jeg overhovedet magter økonomisk, fra nu af. ( Korsør Lystskov )

 

 

29.09.2008 mandag. Ja så er jeg startet på tredje uge, det går ellers ligeså godt.

 

Jeg kører først efter Ørebro, kommer godt ind i byen, og ganske nær på, på slottet, tror jeg. Men jeg kan altså ikke finde nogen form for parkeringsplads, jeg kan være på. Jeg kører lidt rundt i byen, men det er desværre ganske umuligt, kl. er også 11.00 til sidst kører jeg ud af byen finder en busplads, og går videre til punkt 2. Stjernsund slot, syd for Askersund så er beslutningen også ligesom taget, efter at have set det, og spist en sen frokost, som hver dag, efterhånden, og efter at have kørt på 49.eren i lang tid, og være kommet igennem Skovde, og når næsten til Skara ved jeg at jeg skal til højre ifølge kortet, men jeg finder ikke vejen,  Nu bagefter ser jeg at det var E 20 jeg skulle have været op af igen, men det er for sent, så den må tages, når jeg har været på Læckø slot på spidsen af halvøen. Jeg kan så køre lidt tilbage, og komme på rette vej, mellem Lidkøping og Gøtene, og så er jeg bagefter igen på E 20 som går hjem af. Ja der skal også være noget til en ny tur, igen en anden gang. Der går ikke 7 år igen, det er helt sikkert, for det er et dejligt folkefærd, og i mange af byerne, ville jeg gerne have været meget længere, men man er altid, så bange for ikke at få set noget.

 

30.09.2008 tirsdag.

 

Dagen starter med den ugentlige samtale, som jo ofte, bliver til flere, i løbet af ugen, hvis jeg føler, at det er påkrævet. Og hun (min 85 år gamle mor) lægger ikke skjul på, at hun savner mig meget. Det er da godt, men som jeg plejer, at sige, jeg har to andre søskende, giv dem nu også lige chancen, og så må de godt slå græsplænen, når de er der. Nå en af mine bøger, skal afleveres, siger min datter, da jeg har bedt hende om, at genlåne dem, en måned frem, om to dage, så det lakker vel mod enden. Endnu en udgift, ja godt sommeren, faldt så sent, når den også skal være så dyr. Nå for en gang skyld, syntes jeg, at jeg fik brudt tidligt op, der var 23 km. til Lacksø slot, jeg nåede at fotografere alt det udvendige, inden regnen kom, så sad jeg i camperen, en time, og spiste blødkogt æg, noget jeg elsker. Da jeg kom frem til slottet, for anden gang, var der en skoleklasse, de skulle heldigvis, ikke med på rundvisning, det skulle to andre tyskere, muligvis var hun Svensker, jeg er ikke sikker, men de forstod begge Engelsk, så det blev sproget, der blev talt på, men ok. Men ikke ok, at man ikke må tage billeder, hvis man tager uden blitz.  Nå jeg fik nogle gode fra kirken.

 

Derefter videre til Mariedal slot, pænt, på afstand, ja nu havde jeg i to dage, brugt tid på, at finde det, og så ser man det på så lang afstand. Ja ejendomsretten, kan man desværre ikke nedbryde. Men ganske mange giver lov til, at man kan gå en tur, i et afgrænset område af deres fantastiske have.

 

Ja så startede regnen, for alvor, men på et tidspunkt, stoppede den også lidt op, samtidig kom der et skilt på motorvejen, med Naas slot, det måtte jo ses. Ja det er set bedre, men så er det også gjort, og nogen gange, er der bare gevinst, når man mindst venter det.

 

Det regnede stærkere, og stærkere, i en lille pause, kom der et nyt skilt, lige før jeg ellers havde tænkt mig at holde pause for i dag. Hver gang, man kører fra, føler man. At de bilister, man lige har overhalet, det er jo normalt, lastbilerne der får lov til grine godt af en. Men i dette tilfælde, var der godt nok gevinst. Først så jeg en helt speciel kirke med et halvt tårn, ved siden af, det kom jeg aldrig tættere på, for det var ved at blive mørkt, og jeg ville have det sidste slot med, inden jeg stoppede for i dag. Ja Tjolloholms slot, var helt sikkert, dagens scoop, jeg havde ikke regnet med noget særligt, og så var det vildt flot. Sådan går det heldigvis tit, man skal bare være ydmyg, hvordan, man så end gør det. I forbindelse med regnen, peger pilen jo desværre ned, mod gamle Danmark, men dog ikke stærkere, end jeg har fundet 5 dejlige slotte, til i morgen, jeg har ikke dyrket dem endnu, men når de er angivet, på kortet, kan det gå begge veje. desværre er vejret, slået over i knap så godt. Men det har været, mere end 14 gode dage, med en enkelt dag, med dårligt vejr. Jeg kan ikke være utilfreds, hvis det er ved at være slut nu, med det gode vejr. Jeg har brugt det dårlige vejr, til at trække nedad. Det lykkedes at komme igennem Gøteborg, kl. 16.30 ikke det bedste tidspunkt, men vejret var så dårligt, at man ligeså godt kunne køre.

 

01.10.08 onsdag.

Det var et ordentligt stykke, jeg fik kørt i går, meget af det på motorvej, der altid giver mange km. men knap så meget kønt, at se på. Det er dog i Sverige, ikke som i Tyskland, som jeg føler det, her er motorvejene lagt, midt i naturen, som er næsten uberørt. Men det er jo underordnet, når man dårligt kan se ud af ruderne, og viskerne, går på høj hastighed.

Første slot, var Vapnø slot ikke så stort, men bestemt specielt og flot. Det ligger hævet over det øvrige terræn på sit helt eget plato. Ved siden af ligger et lille lystlandbrug, med 800 køer, og eget mejeri.

 

Dernæst videre til Skottorps slot. Igen et slot, i privat eje, men hvor man gerne må gå rundt i haven, og på udvalgte dage kan komme indenfor og se. Det var selvfølgelig ikke en af de dage, og igen lidt for sent, på sæsonen.

 

Dernæst videre til Wrams Gunnarstorp Her er kun en ting at sige, se det. Det er utroligt flot og velbevaret. Som mange af de andre slotte, er der ved siden af slottet en herregård af dimensioner, men i nogle bygninger, som der passes godt på.

 

Efter dette kan jeg kun sige, Ringen sluttes næsten altid til sidst. (Det ved jeg, for jeg er jo smed af uddannelse) Jeg sidder nu der, hvor jeg overnattede, den første nat på min ferie i 2008 Sverige.

 

Dermed siger jeg ikke at jeg tager hjem, i morgen, selvom vejrudsigten, som jeg har set på både dansk og Svensk TV ikke lyder alt for godt, så jeg er lidt i syv sind. Men der ligger to slotte ikke langt herfra, som jeg sprang over i starten, som jeg vil prøve at finde i morgen, og så er der Hackeberga, tilbage, som jeg i starten ikke rigtigt kunne finde, samt et mere, men så er jeg næsten også på første brofag. Men alting afhænger igen af vejret. 

 

02.10.08. torsdag.

 

Efter morgenmaden, bliver der tanket. Der er ikke den store tillid til mit Visakort, fra Skælskør Bank, eller også kan automaten aflæse, hvor lidt der står på kontoen. 400,00 kr. og den tæller utroligt langsomt ned fra de 385, 00 kr.  Sådan har det dog været fra starten. Engang på r.... altid på den, man sidder på. Ja det er hårdt at være mig. Mit konto nr. står nederst, på siden, hvis du vil støtte i en svær tid, og jeg lover at alt, hvad der kommer ind, går direkte på bådkontoen.

 

Herefter gik turen til Ellinge slot.  Slottet er flot nok, men det er ikke helt muligt, at komme ret tæt på.  Men flot er det. Derefter går turen til Viderup slot, der også ligger utroligt flot, vel nærmest optimalt, med vand på alle sider. Det trænger til at blive malet, men det er ikke gratis, i den størrelse, og ikke nemt, at få en lift på alle sider. Dernæst går turen til Skarhult slot også utroligt flot, men man kan desværre ikke, komme ret tæt på, det gælder også det næste slot, hvor man dårligt nok ser hovedattraktionen, og nu har jeg også glemt navnet, Svensholms slot tror jeg, eller Stjernholms, ved nærmere eftertanke. Herefter var turen kommet til Svaneholm slot. Det er enormt højt 5 etager i den store fløj, og 3 i resten, af borggården. Der er museum, men det var ikke åbent. Det sidste slot Hackerberga, som jeg i starten, ikke kunne finde, og denne gang også havde mine problemer med. Til trods, for de kommercielle formål Hotel, restaurant og konference er det utroligt uberørt og flot.

 

I dag er det så præcis tre uger, siden jeg kørte hjemmefra, og det bliver næsten helt sikkert dagen, hvor jeg vender hjem igen. Nu må vi se, der er lige et par enkelte steder, jeg gerne vil se, inden, jeg vender om, hvis der kan komme bare et par små ophold i regnen. Det bliver der, så jeg ser først Børringe slot, som er et gammelt kloster. Og dernæst og sidst Torup slot også helt fantastisk, derefter spiser jeg frokost, og kører over broen, da det er min opfattelse, at vejret bliver hårdt i løbet af weekenden.

 

Det er her du skal starte, hvis du har sprunget alt det andet over.

Jeg er hjemme ved godt firetiden, efter at have været på biblioteket, og aflevere den bog, der er blevet for gammel. Det lykkes mig at skrabe 18,50 kr. sammen i danske penge, efter at have ledt overalt, i camperen, jeg er dog så heldig, at møde en gammel kollega, som yderligere låner mig 2 kr. Nu mener jeg selv, at jeg er ovenpå, har passeret de tyve kr. men da jeg kommer frem til disken igen, får jeg at vide, at 25 ørerne nu ikke længere duer, Så siger jeg med temmelig skarp tone: I kan få dem i svenske, i euro, på visa eller vente til jeg kommer ovenpå igen. Eneste mulighed jeg har for overtræk, er på visakortet, Der kan jeg trække, så længe det er helt, det er lidt flosset i kanten, men deres terminal virker ikke i dag, ærgerligt, for dem, nu kan de stille sig op i køen, som de andre, og vente på, hvis jeg kommer ovenpå. Men da hun efter at have kigget lidt på mig, vurderer, at der vil gå ret mange år, og biblioteket måske til den tid er lukket, accepterer hun, at nøjes med, de 16,50 kr. jeg har til rådighed. Mit tonefald, er næsten hjerteligt, da jeg med tårer i det ene øje, takker hende for den store gestus. Nu ved jeg pludselig, hvordan skattevæsnet, skal takles, for eftertiden, og kan se, at jeg har gjort det helt forkert. Jeg er sikker på, at de til næste år vil være behjælpelig, med endnu en dejlig rejse, ellers, kan jeg leve længe på denne.

Her er jeg på Bosjø kloster

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
17.02 | 12:36

Hej Børge, jeg har slet ikke set at du har lagt et billede af mit trinbræt på din hjemmeside. jeg skal snarest tage et billede, Jeg er rigtig glad for mit trinb

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE