Morfars møgunge
Et stort øjeblik, i en fars, eller morfars liv.

Da min datter, for ca. 13 år siden, i en alder af godt 18 år, ringede og fortalte mig, at nu skulle jeg til at være morfar, var jeg jo nødt til, at virke glad, ( det var jeg nu også, ) selv om, jeg jo nok syntes, det kom lidt på tværs af en fars ambitioner på datterens vegne.

Tiden gik, min datters mave voksede, ja det var næsten ligeså spændende, som da min datter selv blev til. Og en dag, kom så mit helt eget barnebarn til verden. Der gik nok fem seks timer, inden jeg så ham for første gang.

En af ulemperne, ved at være skilsmissebarn, er jo desværre, at man hele tiden, skal fordele sol og vind lige, en meget stor opgave, man giver sine børn, når man bliver skilt, ( det tænker vi ikke på, når vi bliver skilt. ) ud over de almindelige opgaver, i en ung familie.

Nu er jeg jo, af natur ret interesseret i mekanik, ( deraf mit arbejde, ) Så da min svigersøn, stod i bekneb, med bleen, der stod for at skulle skiftes, stillede jeg straks, min ekspertise til rådighed. Niclas, som drengen senere blev navngivet, igen på grund af nogle bedsteforældre, som ikke kunne døje at se hinanden, ( sagde jeg voksne ) overlevede, vi tabte ham ikke, og han har ikke ( endnu ) haft synlige eller psykiske men, efter bleskiftningen.
Tvært i mod, er han vokset op, og blevet en god, klog, fornuftig og omsorgsfuld dreng. ( eller sagt på en anden måde, en rigtig dejlig møgunge, )

Ja ja, det ser da pænt ud på skrift, men han ligner nok heldigvis, de fleste andre sunde drenge i den alder, kan drive sin far helt ud til grænsen, og få sin mor helt op i det farlige røde felt, ( Jeg mener hun har arvet det fra hendes mor, for jeg har mit endnu, ) og når jeg en alt for sjælden gang, er sammen med ham, få de hår, som for længst er væk, til at fremstå, som stålgrå igen.

Ja der er, må jeg jo nok sige, stor forskel på den søde datter vi ( min første kone og jeg ) fik for 28 år siden, og en dreng fra årgang 2000 for det kan da vel ikke være hukommelsen, der spiller mig et puds.

Og for at man ikke skal misforstå overskriften, kan jeg da godt her røbe, at han er en af de bedste ting, der er sket i mit liv. Og selv om jeg i en stor periode, ikke har haft nær den jævnlige kontakt, med ham, som jeg kunne ønske, står han mig utroligt nær.



Her er vi i Bon-bonland i 2008

Forsinket barnedåb.
Efter kun at være navngivet, og ikke døbt, blev Niclas døbt d. 9.10.11. i Halsskov kirke. Bagefter inviterede han hjem til dejlig mad.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
17.02 | 12:36

Hej Børge, jeg har slet ikke set at du har lagt et billede af mit trinbræt på din hjemmeside. jeg skal snarest tage et billede, Jeg er rigtig glad for mit trinb

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE