Lad mig starte med at tilstå, at jeg på ingen måde er verdensmester i den disciplin, det er at designe et trinbræt til en camper. Jeg har til dato kun lavet, (med gode venners hjælp) to sæt trin, det ene til
en Suzuki Grand Vitare, det andet sæt til min daværende Fiat Ducato, med Alko undervogn og påmonteret en Burstner T 618 kabine.
Det vil sige, jeg har lavet tegningerne, fået bukket det hos en maskinfabrik, som sælger sø-resistent
aludørkplade, samt kan klippe og bukke det på maskine og derefter har jeg sat det på. Når dette er sagt (skrevet) mener jeg selv det er lykkes, om end ikke andet, så til min egen tilfredshed. Og det er da min plan, at der på
et tidspunkt, også skal på min nuværende camper.
Jeg er vidende om, at man hos flere firmaer, der tilretter handicapbiler, kan købe et trinbræt, på længde. Men ærlig talt, de er ikke særlig fikse,
som regel lavet af elefantrist lignende materiale og derfor ikke tætte, men det er dit valg.
Hvorfor et trin på din camper?
1. Det ser pænt ud.
2. Det minimerer det trin, du skal tage, for at komme op i din vogn.
3. Det har en positiv indvirkning, ved at minimere det snavs, fra forhjulene, småsten og græstørv, når du kører på græsarealer.
Hvordan kommer jeg i gang?
1. Du finder en smed/maskinfabrik, eller
lignende, der som udgangspunkt kan give en pris på et trin efter dine tegninger.
2. Du finder den rigtige højde, for dit trin, ud fra evt. din kasses nederste punkt, tillagt 0,5 cm. Til en fleksibel pude af f.eks. gummi.
3. Start
med denne højde, som udgangspunkt. Find, eller byg en kasse af træ, noget mindre end denne højde, med den nederste del, evt. to stk. ¾ ” brædder på tværs, som opklodsning og stil den der, hvor du sætter
din fod, når du stiger ind. Hvis det føles rigtigt, er du hurtigt videre.
4. Hvis ikke det føles rigtigt, må du prøve begge veje, både op og ned. Mere træ, eller mindre.
5. Når den rette højde,
er fundet og det ikke stikker for langt ned, finder du et sted at fastgøre det til, under panelet. Det kan evt. monteres bag nederste samling og boltes med rustfri bolte. Det skal også sættes fast under selve camperkassen, men med store
huller og mellem læg af gummi.
6. Nu skal du finde bredden. Kan den have samme brede, som din kasse, eller skal det gå lidt skråt?
7. Det skal starte neden for underkanten af den bagerste skærmkant på din forskærm.
Afhængig af forskellen på førerhus, (hvis det er en alkove, eller delintegreret,) må du vurdere, både hvordan det ser ud, men også en tur til synsmanden med en vandret og lodret papskabelon, for at illustrere, hvad du har
i sinde.
8. Afhængig af hans ansigtsudtryk, har du nu skabelonen til din smed, som skal lave to spejlvendte alu pladestykker, samt to stk. 1,5 – 2,5 mm. plader udformet som et par stænklapper. De skal gå 2 cm længere ned
end trinet, eller som den kant, der er bukket nedad væk fra bilen.
Held og lykke med projektet, som alt andet, tag tiden til det og find den bedste løsning inden du laver det.