Turen i Dolomitterne 2013

Ferieturen til Dolomitterne 1.09.13. – 8.09.13.

Først nu dagen efter hjemkomsten, kl. 05.00 om morgenen, er der tid til at sætte sig med computeren (kæresten sover stadig) og sætte ord på den fantastiske oplevelse, det har været at vandre rundt en uge i bjergene i det Nordlige Italien.

Det har været en rigtig aktiv ferie, som startede med morgenmad de fleste dage kl. 7.30 og af sted med bussen en time efter. Herefter dagens vandring, kun afbrudt af en kort pause på et kvarter omkring ved 11 tiden og middagsmaden, kaldet picnic, som vi selv bar frem fordelt i vores rygsække og en udvalgt gruppe tilberedte, ca. ved 14.00 tiden. De fleste dage var vi hjemme ved 18.00 - 19.00 tiden om aftenen. Der kunne lige blive tid til en kold øl eller et glas vin, en snak på terrassen foran hotellet, inden badet og så aftensmad kl. 19.30  Denne bestod af tre retter sund, god og nærende mad, startende med fast en grøntsags suppe, eller en anden specialitet. Hovedretten, fint kød fra gris, kalv eller ged og en dessert, som hver dag var yderst spændende med en ny likør hver dag. Til maden var der kold hvidvin og ligeledes kold rødvin ad libitum, af fin kvalitet.

Det blev til 99.999 skridt på tælleren, som dog ikke var med i Venedig eller på turene rundt i den lille by Claut, hvor det foregik i sandaler. Jeg har fået taget godt 1200 fotos på mit digitalkamera, da jeg valgte at lade spejlreflekskameraet blive der hjemme, da det er for upraktisk til dette formål.

Vejret har hele ugen været fantastisk, ingen regn, kun en enkelt nat, var der dog kommet lidt. Til gengæld var der flere dage lidt tåge, som dog ikke generede os, forsvandt op af dagen og gjorde det mere udholdeligt at gå i de ofte over 22 graders varme med solen direkte på.

Jeg har kopieret lidt ind fra Topas’ hjemmesides beskrivelse af de enkelte dage, for at få lidt stednavne med, men uanset, hvor mange sider jeg skriver, vil jeg ikke kunne beskrive den fantastiske oplevelse der gemte sig hver gang, vi drejede rundt om et nyt sving og en ny vinkel på et bjergparti fremstod. Det er også umuligt at beskrive, det dejlige sammenhold mellem de 16 personer, som var i alderen fra 50 til 76 år på holdet.

Ligeledes er det helt umuligt at beskrive det fantastiske arbejde vores turguide Eric udførte, den ro han håndterede enhver situation på, enten en kuffert ikke var kommet med fra Danmark og en person stod med kun et sæt tøj og sine vandrestøvler og ellers intet, nogen var ved at gå forkert, faldt, var udmattet eller på anden måde havde brug for hjælp og omsorg.

For ham var det ikke kun en tur, han gik med nogle personer, der havde betalt, men en oplevelse og en glæde ved vandrelivet, som han selv elsker og gav videre til os alle, samt en bred orientering om de mange seværdigheder, vi mødte på vejen frem. Med på flere af turene var også hans kone Hanne, som også var uundværlig, ofte gik fortrop og gjorde det muligt med en større spredning, da hun også kendte turene og gjorde at flere, kunne gå i deres helt eget tempo. Men også ved flere lejligheder viste, hvordan man tackler, en pludselig opstået ikke programsat situation. Det gav, tror jeg også en stor tryghed for de fleste, med en som kendte området og den rigtige vej, i begge ender af truppen.

Det er sjældent, man i den grad kan udtrykke tilfredshed med en ferie. Men her gik alt op i en højere enhed, alt fungerede perfekt: Vejret, var fantastisk. Hotellet, flotte værelser, gode senge, dejlig mad og vin. guiden, Han skal ikke have mere ros, men både han og hans kone, var fantastiske, man kunne mærke at de levede fuldt ud, for opgaven og ønskede at give den viden, oplevelse og glæden ved vandring videre.

Transporten mellem vandreturene, foregik i dejlige busser, den samme chauffør hver dag, som man kunne have tillid til, på de ofte meget smalle veje med mange hårnålesving og kraftige stigninger og nedkørsler.

Kort sagt hele konceptet var vel tilrettelagt og tilpasset så det kunne gennemføres af de fleste, differentieret, så alle fik en flot oplevelse, men bestemt også en god udfordring.

 

Tak til de andre deltagere på turen, for et helt utroligt godt og givende sammenhold, dejlig hygge om aftenen, (”After – Walking”) Mit nye ord, det er sikkert ikke mig der har opfundet det, men indtil videre betragter jeg det som mit.

Også en stor tak til kæresten, for endnu en dejlig oplevelse, jeg gik ikke med hende i hånden hele tiden, for vi går i hver vores tempo, det sociale er også vigtigt på en sådan tur, så man får talt med mange, men jeg delte de største oplevelser med hende og ville ikke have undværet hendes altid dejlige selskab i pauser og den sparsomme fritid, der var til rådighed på turen.

Lige ledes en stor tak til vores venner, Anne-Maries naboer for de mange dejlige timer vi havde på turen.

Hvis det skulle være undgået nogens opmærksomhed, har jeg ikke kun nydt turen, men aldrig oplevet noget lignende og været fuldt ud tilfreds med det hele. Jeg er sikker på, at vandring er kommet for at blive i mit liv, i det omfang min krop kan magte det.

B.H.

Dag 1.  Afrejse med fly fra Danmark til Venedig.

Turen gik fint, men en ældre passager, blev dårlig og måtte hjælpes fra borde, det tog noget tid inden vi kunne forlade maskinen. Så blev vi samlet op af guiden, vi manglede et par stykker, den ene manglede sin kuffert, den kom først torsdag.

Vi havde lidt under to timers kørsel til den lille bjerglandsby Claut, der ligger i den smukke og uberørte nationalpark Dolomiti Friulane. I Claut borede vi på et hyggeligt, familiedrevet hotel, hvor vi ved ankomsten blev taget godt imod og indkvarteret. Her efter gik vi en tur rundt i byen og fik købt det udstyr i butikken vi manglede, herefter hjem og spise på hotellet.

Dag 2. På besøg i bjerglandsbyen Casso og ved Vajontdæmningen.

I dag starter vores vandredag ved Passo de San Osvaldo, mellem Claut og Erto. Passet forbinder Cellinadalen (hvor Claut ligger) med Vajontdalen.

Fra San Osvaldo går vi en tur ad de gamle skovstier som leder os frem til dalens gamle ruiner, gemt i bjergenes folder. Ved San Martino di Erto finder vi resterne af den kirke, som blev skyllet væk under katastrofen der ramte området i 1963. Et kæmpemæssigt jordskred fra Tocbjerget faldt ned i dalens kunstigt opdæmmede sø og dræbte 1.908 mennesker i byen Longarone og i Vajontdalen. I dag kan vi på vandreturen se sporene fra den tragiske dag og høre baggrundshistorien om den katastrofale nat i oktober. Vi følger de gamle skovstier og kommer forbi de gamle huse ved Val da Pont og Sciavale. Her var engang stor trafik af kulsviere, der fragtede sækkene med trækul fra skovene over bjergene. Ruten leder os frem til landsbyen Casso, der ligger højt hævet over Vajontdæmning, der var årsagen til den tragiske katastrofe i 1963. Efter en dejlig picnic i Casso går vi ned til den 265m høje dæmning, som spærrer den dybe canyon, inden vi slutter vores dag med at køre tilbage til Claut. Dagens vandring er på ca. 6½ time inklusiv pauser.

Dag 3. Vandring og udsigter i sporene af 1. verdenskrig

Om morgenen kører en lille bus de første af os de 9 km, som fra vores hotel leder ind i dalen udenfor landsbyen Claut og frem til Casera Casavento i 940 meters højde. Mens minibussen kører den første halvdel af gruppen, vil vi andre begive os til fods op igennem landsbyen og blive samlet op undervejs af den samme vogn. Vores vandredag starter fra sæteren Casavento, der er omringet af forrevne og skovklædte klippeskråninger. Herfra leder en sti opad bjerget og igennem skovene – i løbet af ca. to timer kommer vi først igennem bøgeskov, senere granskov og til sidst lærkeskov. I omkring 1.500 meters højde er lærkeskoven meget tynd og udsigterne åbner sig for os over de flotte omkringliggende bjergtinder. Ved den gamle sæterhytte Casera Col Ciavaz (1.513m) holder vi en god pause, inden vi begiver os hen imod den næste sæter Pradut. De med masser af energi og gode ben kan vælge at gå hele vejen til Pradutsæteren og tilbage igen, mens andre måske vælger den mere bløde version. Stien går det meste af tiden blødt nedad og vi har kun en lille opstigning til hytten Casera Pradut i 1.400 meters højde. Herfra har vi nu en smuk udsigt over dalen Valcellina og flere landsbyer og bjergtinder i området. Et godt sted til at sidde og nyde naturen og de fredelige omgivelser. Frokosten tager vi i dag som det passer ind med distance og tempo. Hvis ikke alle går med til Pradut, mødes vi tilbage ved Casera Col Ciavaz og fortsætter herfra i skovene mod Forcella Clautana - et bjergpas som spillede en vigtig strategisk rolle under 1. verdenskrig. Fra passet går det igen nedad og vi følger den gamle militærsti, der blev bygget af italienske bjergtropper under 1. verdenskrig. På denne sidste etape bliver vi beriget med en imponerende flot udsigt over dalen og de betagende grønne bjergskråninger. Vi runder dagen af hos Danilo i hytten Casera Casavento og til de, der hungrer efter mere eventyr, er der fem minutters gang til smukke vandfald, samt attraktionen "Triassic Park" - et aftryk af et ægte dinosaurusspor. Efter en dejlig dag kører vi i to hold tilbage til Claut, forbi kilderne ved Cellinafloden.Vi vandrer i dag ca. 8 timer inklusiv pauser.

Dag 4. På egen hånd i Venedig - Karnevalets by

I dag går turen ud af vores smukke dal og i stedet til berømte Venedig, hvor dagen tilbringes på egen hånd i denne fantastiske by. I Venedig er der mulighed for at indsnuse stemningen i de små smalle gader med de utallige broer over krogede kanaler og på de mange pladser. Man kan også vælge at opleve byen med en tur i gondol på en af de mange kanaler eller slappe af på en af de talrige hyggelige cafeer. Den berømte Markus kirke og Sukkenes Bro er også et besøg værd. Der er mulighed for at spise en tidlig aftensmad på en af byens mange forrygende restauranter inden vi, efter en eventyrlig dag i karnevalet by, vender tilbage til Claut sent på aftenen.

Dag 5. ”Vilde” Val Zemola og de gamle marmorbrud ved Monte Buscada

 Efter en dag med byliv vender vi tilbage til roen i bjergene. Denne morgen kører vi først til landsbyen Erto, ca. 15 km fra Claut, og derfra opad den smalle bjergvej, som fører til den vilde dal Val Zemola. I ca. 1.200 meters højde bliver vi sat af og her starter vores vandring. Vi følger i starten den lille grusvej opad men allerede efter et par km møder vi den lille sti, som leder opad den stejle skråning mod den forladte stenbrud ved Buscada. Stien går tæt på den gamle sliske, som man tidligere brugte til at fragte stenblokkene ned ad bjerget. Vi har en stigning på omkring 500 udfordrende højdemeter, men vi bliver rigeligt belønnede for vores anstrengelser... Udsigterne åbner sig mere og mere og efter en sidste stejl stigning bliver panoramaudsigten næsten ubeskrivelig og de fantastiske Dolomitter viser os, hvorfor vi har valgt at forlade Danmarks flade terræn for en stund. Monte Duranno, den højeste tinde i området, står med sine 2668 meter lige foran os og viser sine lyse og lodrette klippesider. Vi er i 1.758 meters højde og her dækker græs og blomster området, murmeldyr trives og kongeørne yngler. Gemserne elsker også at græsse heroppe og det er ikke sjældent at møde nogle af dem. Vi holder en velfortjent pause ved Rifugio Cava Buscada, hvor vi spiser frokost på den skønne terrasse med udsigt over tinderne. Efter frokost og kaffe vandrer vi lidt længere opad for at besøge det lille museum ved den nedlagte stenbrud og for dem, der har mod på mere, er der en bonustur til et af de smukkeste udsigtspunkter overhovedet. Fra bjergryggen åbner der sig et bjergtagende skue mod de vestlige Dolomitter. Er vi heldige med vejret, kan vi heroppe fra skimte Monte Cristallo, Pelmo, Antelao og flere andre af de verdenskendte bjergformationer, som kendetegner dette område. Turen nedad bjerget vil forgå ad en smal bjergvej – vi siger farvel til de smukke naturhjørner og går gennem en tunnel i klipperne for at starte vores vandring tilbage mod udgangspunktet, hvor vores bus venter. Vi har ca. 4,5 kilometers nedstigning.

Dag 6. Naturreservatet i Cellina

I dag kører vi gennem Cellinadalen til den lille by, Andrèis. En mindre tur på ca. 15 km. Formiddagens vandring tager os gennem imponerende kløfter og til fantastiske udsigter. Vandringen foregår i et geologisk meget specielt område, da bjergene er i konstant bevægelse, og på vores tur bliver det muligt at se de fascinerende resultater af det vældige pres, som opstår, når klipperne bliver trykket mod hinanden. Vores tur ender tilbage i Andréis ved byens rovfuglehospital, hvor vi spiser vores medbragte frokost på ægte picnicmanér. Derefter sætter vi kurs mod den lille by Bàrcis, som ligger i nærheden af Andréis. Byen ligger smukt ved bredderne af en smaragdgrøn sø, der blev kunstigt opdæmmet i 50'erne. Ved Bàrcis ligger et naturreservat, hvis formål er at bevare en stor og mægtig canyon. Vi går på Truoi del Dint (Truoi betyder "sti" i Friuli, den region vi befinder os i), en sti, som går langs bjergkammen, hvorfra vi har den mest spektakulære udsigt. Vi kommer forbi Molassa, en af de mange "indgange" til reservatet, og vi går ad den gamle vej, som nu er spærret for trafik, langs kløften for at komme tilbage til Bàrcis.

Vi slutter dagens tur med at køre tilbage til Claut. Vi vandrer ca. 6 timer inklusiv pauser.

Dag 7. Fra Rifugio Pordenone til sæterhytten Valbinon via 'Den blå ensians rute'

Denne dag tilbringer vi i et af Friulanes mest kendte områder, hvor klippetårnene, også kaldet campanile som betyder kirketårn på italiensk, står side om side. Efter morgenens køretur starter vi vores vandredag gennem den brede dal fra Rifugio Pordenone. Allerede her rejser de takkede og barske bjergvægge sig imponerende omkring os. Vi fortsætter op mod Bricadalen, hvor der udfolder sig en fantastisk kulisse. Nu støder vi på Truoi dai Slopsruten, også kaldet De Blå Ensianers Rute, som er en af Dolomitternes mest kendte ruter og opkaldt efter de mange farverige Ensianblomster der pryder vores vej. Her går vi op i passet Val di Brica, 2.088 m, hvor et fantastisk panorama åbenbarer sig for os. Med udsigt over den nordlige del af Dolomiti Friulane indsnuser vi det sidste tyndere luftlag for denne gang, inden vi fortsætter ned til den hyggelige og meget særprægede sæterhytte Valbinon. Her spiser vi en rustik og god frokost inden vi følger en skovsti med flere betagende udsigter tilbage til Refugio Pordenone, hvor vores trofaste chauffører venter. Tilbage i Claut nyder vi en enkelt på terrassen og slutter af med en dejlig middag og hyggelig summen om de mange fantastiske og mindeværdige oplevelser der skal hjem og fordøjes. Dagens vandring er på ca. 8 timer inklusiv pauser.  

Dag 8. Hjemrejse.

Efter morgenmad og en slentretur i byen, siger vi farvel til vores dejlige hjem i Claut gennem den sidste uge og kører atter til Venedig, hvor flyet til Danmark venter. Efter en dejlig tur på en time og 45 minutter lander vi Kastrup, får vores kufferter og kører til Holbæk. En dejlig uge er forbi en ferie, som jeg aldrig vil glemme.

Tak til Topas for en utrolig dejlig ferie.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
17.02 | 12:36

Hej Børge, jeg har slet ikke set at du har lagt et billede af mit trinbræt på din hjemmeside. jeg skal snarest tage et billede, Jeg er rigtig glad for mit trinb

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE