Sidste nyt 4.

Nogen gange.

Nogen gange, kan man godt sige til sig selv, det her nytter vist ikke.

For flere år siden, sagde min forbo til mig, efter at de havde renoveret min gode ældre forbos hus, at de på sigt, ville jævne det udhus og indrage det i boligarealet. Det var det udhus, som den anden nabo, i mere end 20 år, hvor jeg hjalp den ældre dame, med at holde hendes hus, nødtørftigt i stand, havde klaget over til mig og ville have fjernet. Dette udhus, stod ikke til at redde og hun ville ikke have gjort noget ved det. Jeg bad ham selv sige det til hende selv.

Da min forbo, for et par år siden, begyndte at nedrive det udhus, mente hans nabo straks, at han havde råderet over den grund også. Han gjorde det samme, for 31 år siden. Da jeg havde skrevet købsaftalen under, tog han simpelthen, hegnet i udhusets brede, flyttede afslutningen og rakte træet over hegnet til mig. Det kunne jeg bare brænde, sagde han. Jeg sagde med det samme, at det var min jord, han godt måtte låne den, indtil videre, men at det aldrig blev hans. Dette gentog sig jævnligt, i årene frem. Aldrig svarede han på mine anmodninger.

Da så forboen, henvendte sig, til mig, med samme problem, sagde jeg klart, det skal han ikke få lov at gentage.

Han prøvede og jeg skrev til ham, at hvis han mente, at jord, med et udhus, som var bygget, i 1888 som alle matrikler, i nærheden, er udstykket fra, pludselig kunne tilhøre ham, ville jeg tage vores forhold omkring jordstykket, tilhørende mig op til overvejelse.

Det tog han sig meget nær. Jeg boede på det tidspunkt i Holbæk, fik via min svigersøn/datter overdraget et fint udskrift, i A4 af hans matrikkel, på midten på størrelse med en lillefinger. Ydermere, stod der under tegningen, at der hørte et måleblad med, det har jeg sjovt nok ikke fået endnu. Jeg havde jo bedt om bevis på, at jordstykket var hans, intet andet.

Naturligvis, havde jeg selv undersøgt, i tingbogen, om der var et dokument, omkring dette og jeg talte, med den landmåler, som lavede opmålingen, da vejen blev overtaget, af kommunen. Det fremgår også tydeligt, af kommunen kort, at det hænger sammen, som jeg påstår. Man laver jo ikke et hak ind, men lader det gå til skellet.

Der har ikke været lavet ændringer, siden hans paracel, blev udstykket omkring 1970 Jeg mente, den sag var færdigdebateret, nu havde han haft lov at låne det i 31 år og jeg gad altså ikke være uvenner, med naboer.

Da så forboen begyndte at skulle bygge, aftalte vi, at bagmuren, mod denne nabo skulle opføres i samme materiale. Jeg bad ham om at få naboen til at flytte sin campingvogn, i god tid, da jeg ikke kan rive en mur ned, på kort tid, med min ryg.

Da jeg kom hjem fra Fejø, her i mandags, og campingvognen stadig ikke var fjernet, spurgte jeg, efter en tur med hunden, om ikke forboen havde aftalt dette med ham. Jo det havde de aftalt og det skulle nok ske, når det passede ham, det skete så to dage efter, men også to dage efter min tålmodighed, (som nogen sikkert mener, ikke er så stor,) med ham var slut.

Hvorfor skulle jeg dog bruge penge, på at være med til at opføre en væg, kun til glæde for ham, efter den måde, han har behandlet mig på, i mange år. Alene det sidste 1½ år, hvor jeg har repareret muren, efter forboens nedtagning af sit skur, måtte jeg pænt vente, til han tog på ferie, nogle dage med campingvognen, selvom jeg ikke var færdig, blev campingvognen rullet på plads, når de kom hjem.

Jeg kan kun opfatte, det som, at han mener, at han ejer denne jord og væggen, og kan oplyse, at jeg ikke længere akter, at male den, ej heller at betale for renovering af den.

Jeg er, (mener jeg selv,) på ingen måde nærtagende. Men igennem mit liv, har de som har trampet på mig, sjældent sluppet godt fra det. Det er nu mest synd for min nabo, men han kender godt mine pricipper.  

God weekend.

B.H.

 

Intet er så dejligt, som når ens børn, opnår noget de har stilet imod. Her blev Jea SOSU assistent. Noget hun har ønsket og arbejdet på længe. De to roser, er fra den kønne køter og mig. Og jeg holder ikke tale, men hun fik en gave. Jeg er så stolt, af hende, af hendes mand og barn, men også familien, som har huset hende, i praktikperioderne.

Endnu en dejlig forlænget weekend.

Nogle dejlige dage er ovre. Det startede torsdag aften, ved spise tid. Korsørs kønneste køter og jeg, tog hjemmefra i camperen. Vi kørte til Næstved, fik tanket og kørte uden for byen, til en kendt plads, hvor jeg har holdt mange gange. Vi fik lidt mad, gik en tur og hyggede i hver sin sofa.

Næste dag, efter morgenmaden, gik turen tilbage til Næstved. Vi skulle møde svigersønnen og barnebarnet i Biltema. Jeg fik købt noget fittings og en hane til mit projekt centralvarme. Bagefter skulle vi i Storcenteret og købe roser til Jeanette.

Dimmensionen, startede kl. 13.00 der blev sunget, holdt taler og de fik udleveret deres afgangsbevis. Herefter sagde jeg farvel og ønskede god tur hjem til familien.

Jeanette var totalt uvidende om, at Hendes mand, i lang tid, havde planlagt et suprice party for hende om lørdagen. Allerede, da de kom hjem, var hendes mor og Ib der. Jeg stødte til og flere op af dagen.

Næste dag, lørdag, kom de sidste, kl. 13.00 her i blandt, hendes svigermor og Hans, samt faster Marianne og Finn. Vi fik sanwicks og hyggede os hele eftermiddagen. Ind i mellem, blev der tid, til nogle gåture med Santos, som ellers hyggede med Enia. Kl. 18.00 var grillen klar, med pølser og snitzler. Vi hyggede igennem, de unge til langt ud på natten.

Næste dag havde jeg en aftale med søster, fra morgenstunden. Jeg ville gerne have nogle tips, omkring Santos. Selvom, jeg har haft hund før, er der mange ting, der er gået i glemmebogen. Vi fik afprøvet nogle ting og de to hunde, fik leget godt sammen. Til sidst, kørte vi hjem til deres sommer residens og fik en dejlig morgenmad.

Efter midddag pakkede jeg sammen og tog færgen, 14.40 Jea og John, var efterhånden ved at være trætte. Vi kørte, stoppede for at handle og gå en god tur og fortsatte, til vores sædvanlige holde plads. Mandag morgen, kørte vi de sidste km. Tak for nogle dejlige dage, til alle. Det var så hyggeligt. 

Endnu en dejlig weekend.

Endnu en dejlig weekend er forbi.

Den kønne køter og jeg tog hjemme fra fredag ved 18.00 tiden fredag aften og kørte mod Ringsted. 

Den næste dag lørdag blev der set på biler. Vi mødte en ven, som dog skulle til fødselsdag om eftermiddagen. Men han inviterede til overnatning på deres plads.

Så efter at have set en masse, til forskel, fra Skælskør meget forskelligt, gik turen hjem i camperen, til afslapning.

Lidt før spisetid, flyttede vi til den anden camperplads. Fik noget god mad, et glas vin og slappede af i det dejlige vejr. Ved godt 20.00 tiden kom værtsparret hjem. Vi fik kaffe og vin og hyggede til sent.

Næste dag tog værten og jeg ud hos en ven, til ham, og så på en ældre Opel Kaptajn. Den var ikke helt færdig, men det der var lavet, var nærmest, en ny bil værdig. Alt var håndlavet og utroligt flot. Hjem til en god frokost, med efterfølgende morfar, (for mit vedkommende) En god gåtur, er jo aldrig af vejen. Til aften, et dejligt stykke kød, vin og hygge.

Næste dag mandag, fik vi kontrolleret luft, i camperen og drog afsted. Det havde været nogle dejlige dage. Tak til Gunne og Mogens, for husly, hygge, gode råd og den dejlige reol.

En god uge.

Det er altid dejligt, at se fremad, men også rart, at se tilbage. Jeg har efterhånden boet i huset i 1½ år. Der er sket mange gode ting, i den tid. Jeg er kommet lidt videre, med renoveringen af huset. Efter, at jeg nu kun at kører mad, 3 1/3 del dag om ugen, er der blevet tid til mange af de ting, jeg i årene, aldrig fik gjort. Listen er stadig stor. Jeg havde glædet mig til at få lavet båden færdig. Men nu er der kommet et nyt projekt, som kommer til at fylde rigtigt meget, i denne sommer, både tidsmæssigt og økonomisk. Naboen går i gang med genopførelse af sit udhus, som nu skal blive til badeværelse og en større stue. Den udbygning, kommer til at ligne min bagtil, mod naboen og vi er enige om, at det også skal ske på modstående side. Det vil jo se pænest ud for os begge. Det betyder i første omgang, flytning af en kloak, samt opdeling i afaldsvand og regnvand. Dernæst skal der støbes en grund og noget gulv. Det store spørgsmål er nu, om jeg skal rydde hele rummet, brække cementen op, lave isolering og nyt gulv. Sådan, at jeg over tid, kan ændre vinduet, i køkkenet til en dør og indrage det i beboelsen. I første omgang, vil jeg blot bruge det som et udhus. Men man vil jo gerne være på forkant, med fremtiden, eller ikke lave tingene to gange. Den næste vurdering, går på, om jeg skal grave en faskine ned i græsplænen, frem for at få regnvandet tilsluttet til det offentlige. Det er mange store beslutninger, men det bliver en god sommer. God uge, til alle.

 

God Pinse.

En dejlig weekend, med Pinse, står foran os.

Jeg er lidt ambivalent, har en masse opgaver hjemme, som jeg gerne vil have lavet. Omvendt, vil jeg også gerne ud på tur.

Projekt gangs 1. del lakker mod enden. Jeg har nu lagt nyt gulv, for neden af trappen. Der skal linolium på og lister, så er det færdigt. Så mangler kun lister på loftlemmen. Dette har jeg besluttet, at vente med, til jeg skal derop alligevel, i forbindelse med fra kobling af ekspansions beholderen til varmeanlægget. Dette er næste projekt, samt et bypas udenom den gamle kedel, i udhuset.

I mellemtiden, er der kommet et nyt projekt. En nabo, har haft to vinduespartier stående, som han ikke får brugt. Dem har jeg fået og de står nu, ved mit gamle cykelskur, som senest har gjort gavn som brændeskjul. Nu står den lille havetraktor der, med dens vogn, samt andre småting. Men ved at sætte de to vinduer i, kan det også gøre gavn, som drivhus. 

Det er lige op over, mine hjemmelavede tomatplanter, er så store, så de skal plantes ud nu. Og jeg har en del andet, som skal i jorden.

God Pinse fra "den kønne køter" og B.H.

En lidt underlig oplevelse.

Jeg vil starte med at skrive, at jeg ikke, er racist, tvært i mod. Jeg har i 5 mdr. arbejdet i en børnehave, på Nørrebro. Nu sidder jeg her med et glas rødvin og filosoferer over dagens oplevelser, som jeg beretter i dette indlæg. På min tur med madbilen, (den længste udgave, på 3500 kg.) besøger jeg et plejehjem i Slagelse. Det er ikke muligt, at vende i den lille gård, hvor Falck, ambulancer og Sosubiler, har fortrinsret. Jeg gør så dette: I god tid før indkørslen, tænder jeg katastrofeblinket, (som normalt, skal få folk til at være agtpågivende. Jeg holder naturligvis øje med, gående, cyklister og om de bagvedkommende er klar over situationen, Jeg kunne se, at den bagved kørende, ikke havde set mit katastrofeblink. Han fik stoppet og jeg begyndte at bakke. Da jeg kan se, personen, i bilen bagved, gør han tegnet, med to fingre mod hans øjne. Jeg gør det samme, da jeg mener, at det er ham, der ikke har holdt afstand, set på mine lygter og vist almindeligt hensyn, i forhold til mit katastrofeblink. Det gør ham så vred, at han holder ind, til siden og kommer hen til mig i bilen. Jeg ruller vinduet lidt ned, ca. 10 cm. han råber, om jeg har nogen problemer. Jeg vælger, ikke at sige noget, han afslutter besøget med, at hamre en næve ind i sideruden, så den skubbes ud af dens føringsliste, af gummi. jeg bakker ned på plads, En chauffør, på en handicap transport, har set optrinet og vi taler lidt om det. Nu ved jeg godt, at ikke alle indvandrere, eller som her, tror jeg 2. generations indvandrere, er sådan, men jeg må efterhånden, give de personer ret, som har et anspændt forhold til dem, Jeg skal ikke lave denne side, om til noget politisk/ indvandrer for/imod jeg havde blot brug for, at komme af med det. Nu venter 4 fridage, så er det nok glemt.

Drengerøvsaften i Skælskør.

Hjemme igen efter en dejlig tur i camperen. Vi (den kønne køter og jeg) tog afsted, torsdag formiddag, hvor vi overnattede ved Stigsnæs. Det er et sted, som jeg for mange år siden, besøgte tit. Vejret var dejligt og den kønne køter og jeg fik gået en masse ture, ved stranden, men også i skoven.

Dagen efter kørte vi til Drengerøvsaften i Skælskør. Et fantastisk arrangement, hvor mange med interesse for biler, var mødt op. Det slog alle rekorder.

Den kønne køter var med hele tiden. Enten lå den under camperen, eller på sin plads i førerhuset. Den mødte mange mennesker, som ville se den lille camper og en del hunde.

En fantastisk dag for os begge. Fra starten var det meningen, at vi først skulle hjem søndag, eller mandag formiddag. Men en ekstra tur med madbilen lørdag ændrede dette. Jeg må også tage min del, af de sure weekendvagter. 

Så kom sommeren.

Den længe ventede sommer kom endelig. Af med strømperne, på med de korte bukser, så dejligt. Jeg glæder mig til en sommer, med mere fri, end nogen sinde før.

Min nye passion køteren, Santos udvikler sig stadig. Han bliver en utrolig god hund.

Dog tror jeg han har misforstået sin stilling. Han giver sig til kende, når en kat nærmer sig matriklen, hvor i mod venner og bekendte, kan gå lige ind uden at han rejser sig fra sofaen. Først når personen kommer tæt nok på, til at klappe ham, rejser han hovedet, fra sofaen, for at blive klappet. Til gengæld står han ikke og gør hele tiden.

Man kan jo som bekendt ikke få alt her i livet. Mit ynglingsudtryk: Hellere undvære, end nøjes med, gælder så ikke her.

God sommer til alle.

B.H.

Konfirmation.

Det blev en utrolig dejlig dag, ja nærmest et døgn. For vi overnattede i camperen, på pladsen bag teltet, hvor der var samlet 48 personer.

Vi ankom en halv time før festen startede og tiden gik med at hilse på familien, gamle naboer og ikke mindst på Lucas. Det var så dejligt, at møde den dreng, som var blevet ca. 4 år ældre, vokset både i størrelse, ordforråd og fokusering.

Han rejste sig og bød velkommen, som noget helt naturligt. Ikke synlig nervøs. Dagen igennem opførte han sig som en voksen. Men stadig den dejlige dreng, som jeg ofte fik besøg af, da jeg boede over for hans familie, for lang tid siden.

Jeg var så glad, da jeg fik indbydelsen, til hans fest, men at den skulle blive så vellykket, med grillet pattegris, fin kage, med hans ynglingsmotiv, af en traktor, som han også blev kørt fra kirken i og til sidst pølser i alle afskygninger, som gik som varmt brød, havde jeg ikke forventet.

Stor tak, til hans forældre. Min dejlige hund, som stod i sin lænke, ikke fik hverken kæl eller kram, ud over af størsteparten af gæsterne, var næsten ikke til at få ind ved midnat.

Næste morgen, efter en kop kaffe og en ostemad, gik vi turen, over til søster og svoger. En hel pæn tur på 3 - 4 km. + retur. De var naturligvis ikke hjemme og jeg har mistet hendes nummer, i forbindelse, med indkøb af ny mobil

Jeg kunne ikke dy mig, for at prøve Santos, han skal jo lære, at gå uden snor, som min tidligere Dalmatiner. Så jeg tog linen af ham og han gik eksemplarisk, små 10 m. Så stod der pludselig to harer midt på vejen, lidt længere fremme. Han for efter dem, ud på først den ene mark og så den anden. De krydsede og legede med ham, hver gang han var ved at indhente dem. Til sidst, kunne jeg høre, at han hylede, nok fordi han havde overbelastet det ben, som har haft en skade. Han var da 1½ - 2 km. ude på marken. Han stod lige og sundede sig lidt, jeg gik videre og han kom listende og gned sig op af mit ben. jeg klappede ham og vi gik videre, nu i snor.

Jeg mindes en tilsvarende episode, med den tidligere, nu afdøde hund, hvor jeg måtte hente den.

Efter turen, ind og få dejlige varme veder. Herefter gik turen hjemad, efter et dejlig døgn.

 

Konfirmation af Lucas Holm på Adamshøj.

Min tidligere genbosøn Lucas Holm bliver konfirmeret i dag ST. Bededag.

Du ønskes en uforglemmelig dag, med gode gaver og en rar og lykkelig fremtid.

Vejret ser ud til at blive fint til fest i haven.

Jeg glæder mig til at se dig igen, nu hvor du er blevet stor og næsten voksen. 

Din ven

B.H.

Det blev en travl weekend.

Efter en lang weekend, som startede fredag til middag, med kørsel til Nykøbing Falster til det for mig første camper træf i år. Der var dømt hygge om aftenen, da det var det første ordinære træf, blev det en lang aften. Næste dag, var der generalforsamling om formiddagen, aftenfest senere, igen med et fint band. Alt var inkluderet i prisen også hyggen. Søndag morgen, efter morgenmaden, kørte jeg de sidste 50 km. til færgen, for at komme til Fejø, hvor jeg opholdt mig resten af dagen, sammen med hunden. Den havde opført sig prisværdigt, på hele turen. men at få den op ad landgangsbroen, var en kamp. Der over måtte jeg bære den om bord. Hjemad gik det lidt bedre og da vi skulle fra borde, kunne den ikke komme hurtigt nok på landjorden. Så gik turen hjemad, efter at have tanket i Næstved, besluttede jeg mig for at tage en ekstra overnatning, på hjemvejen. Der var ikke langt igen men klokken ville blive mange og der skulle byttes om på bilerne, Og værst, køleskabet i huset, skulle gøres rent, inden det meste af indholdet, kom tilbage hertil. Det er så hertil, jeg er nået nu, dagen derpå. En forrygende weekend, med samvær med dejlige mennesker, som lider af den samme interesse, som jeg selv, efterfulgt af noget tid med min familie. Håber alle andre, har haft en ligeså dejlig weekend.

1. gang, nej 2. gang til træf, med den nye/gamle klub.

Den sidste tid, er blevet brugt til klargøring af camperen. Der er lavet ændringer, inden i, som hvert år i de snart 6 år, jeg har haft den.

Denne gang, har det drejet sig om, at få lavet en plads, til den firbenede. Han har ikke fået en trappe, op til sengen, for han er vant til, at sove i stuen. Men han har fået sin egen sofa, som hjemme, dog kun en 2 personer her.

Til gengæld er denne plads, flyttet over på den anden side, hvilket medfører, at der bliver 120 cm. sofa og 10 cm. mere, i hver ende. Disse to læderstole, er blevet justerbare, da jeg har besvær med at sidde/sove, i samme stilling, i længere tid. Disse stole, som er blevet til overs, fra "Baneværelset" (børneværelset, på 1. for at lave mulighed for ekstra overnatning, på en sovesofa.

Køremæssigt, er der også optimeret. Jeg har fået monteret, de fine bøsninger, i stræberen, til forhjulene. De bruges normalt til rally brug. I stedet for gummi, er de lavet med neopren, som er meget mere formfast. Jeg glæder mig til, at se hvad det giver retningsmæssigt. Jeg har gået med tanker om, at døbe camperen: "Slørhalen" hvilket passede godt til dens køreegenskaber fra starten. Her er det kun gået fremad.

Vi er begyndt at træne, i at være i camperen, ja ikke mig, men Santos. Han er ikke helt tilfreds med passagersædet, så jeg overvejer, at tage det ud. Til forskel, på andre og denne minicamper, må der ikke være nogen bag i, under kørsel og det ville jeg heller ikke byde ham, selvom han ville blive spændt fast. Men der er endnu et par dage, til det bliver aktuelt. God uge, til alle. 

1. uge.

I dag mandag, ved denne tid 07.30 tiden, ankom Santos, første gang til min bopæl. Det har været en dejlig uge, som fortæller meget om, de mange glæder, han vil give mig i fremtiden.

De sidste dage, er han rigtig begyndt at folde sig ud. Han viser sin styrke, når vi går og kan nu begynde at trække. Han forstår ikke sit navn, så jeg har tænkt, at spørge nogle tidligere kollegaer, fra Bosnien, hvordan det udtales. Men når vi går og han går ind på andres ejendom, er det bare, at sige NIX, så går han ud.

Han kan nu finde hjem, fra hvor som helst, på Halsskov. Han får lov at gå løs, det sidste stykke, inden hjemmet, for at træne ham, i hvor han bor, men også for at han skal ende med, at kunne gå løs. Det går rigtig fint, men her hvor jeg bor er der ikke kattefrit og dem kan han ikke lide og slet ikke på hans egen grund. Da der jo ikke, har været en hund, på matriklen, i 1 ½ år har kattene taget over.

Det er nu et overstået stadie. I går havde en mis, søgt skjul, for vind og hund, i det tidligere brændeskur. Han var bare ikke til at lokke ind i huset. Jeg måtte tale meget hårdt til ham, så den stakkels kat, kunne komme ud. Nu er det det første sted, han besøger, når han kommer ud.

Ingen er i tvivl om, hvor meget, jeg har savnet at have hund. Det at have en, der også er med til at sætte dagsorden, er sundt. Det giver også nogle dejlige gåture. To pæne og en lang. Han er ikke til at køre træt, men når vi kommer hjem, skal han lige have lidt vand og så vælter han om på sin sofa. Jeg frygter lidt, at han med årene, begynder at snorke, som sin herre. Men nu er det tid til en god tur, med den firbenede.

Første dag og nat.

Den første dag, gik med nogle solide gåture. Han går utroligt pænt. Snoren Luxududgaven, på tilbud i Jem & Fix til 25 kr. for snor og rem, hænger løst over hans ryg. Han er jo en dreng, skal jo sætte mærker, men 2 - 3 gange på en tur, er til at holde ud og hvis han lægger an, til at gøre det, ved andres ejendom, et let træk i snoren og han går videre.

Det tegner godt. Jeg havde gæster i aftes, (Normændene) de havde også deres hund med. Den er alderssvarende, men en pige, med fart på. Santos var lidt måbende, i starten, men efter kort tid, havde de det helt fint med hinanden, selv om de kæmpede lidt om opmærksomheden.

Da de var gået, var det sengetid, han lagde sig bare ned på tæppet, faldt i søvn med et vågent øje, for hvad jeg gjorde. Efter noget kæleri, gik jeg op på 1. salen, ikke en lyd fra ham.

Da jeg kom ned 04.30 kiggede han på mig og sov videre. 06.15 stod jeg op, han kom i haven, efter at have stakt sig, flere gange. Ikke en lyd fra haven, så dejligt. I skrivende stund, ved 08.00 tiden, ligger han i stuen, det vil sige, han kom nu ud i køkkenet. jeg tror det er tid til en god gåtur. Han har godtnok et rart væsen. Minder lidt om mig selv, når jeg sover. 

Kort ventetid.

Efter at have været nede og se Fleki, som nu heder Santos, i går søndag og gå en lang tur med ham, skulle jeg selv godkendes. Dette var dog en ren formalitet, der blot bestod i, at de skulle se, hvad jeg havde at tilbyde ham. De ringede allerede i går aftes, og spurgte, om det kunne blive her, mandag morgen, kl. 07.00 Han sagde ikke en lyd, da de gik. Han har været haven rundt to - tre gange og ligger nu i stuen. Han har været på vej op af trappen, men jeg har det bedst med at han bliver nede. Jeg kan næsten ikke forsvare, at 29 kg. hund snubler ned af den stejle trappe. Ellers er det meningen, at han skal være med i resten af mit liv. nu skal vi ud og handle. Jeg skal se, hvordan han har det med at køre i bil og ligge der, mens jeg handler. Det tegner til at blive en dejlig sommer.

Jeg glæder mig.

Først en rigtig god Påske til alle, der kigger med på min side.

Efter besøget i sidste uge, hos min datter, svigersøn og barnebarn, på Fejø, var der lagt op til en stille Påske for mig. Min krop, har også trængt til afslapning, efter arbejdet på trappen. Det blev også til et besøg af nogle autocampervenner, som jeg i årenes løb, har haft mange hyggelige timer med. De er begge sygemeldte, arbejdsløse, men stadig trods dette, glade for hinanden og deres liv og det blev nogle meget hyggelige timer.

Nogen, har jo holdt hele ugen fri, dog ikke jeg. Jeg har arbejdet, de første tre dage, som normalt. Tiden, derefter er gået med, at få lavet de sidste ting, i forbindelse med renoveringen af trappegangen. Nu er jeg nået, så langt, at jeg kan begynde, at gøre ordentlig rent igen. Jeg er færdig med gips, slibe og spartle og male og støve, hvor man selv om, man støvsuger før, efter og dagen efter igen, oplever at alt er støvet, i hele huset.

Nu er jeg i gang med at lave lister og lime dem fast. Ind i mellem, har jeg været hos min bror og hjælpe, med noget strøm, på hans havetraktor. Samtidig har jeg fået skiftet og afvejet sommerhjulene, som ikke fejlede noget, mente jeg, men som alligevel skulle afvejes med fra 5 til 15 gram. Nu er der så ingen rystelser i den. Dejligt, tak for det bror.

Bagefter kiggede jeg ud til Normændene, det er dog kun hende, der er opvokset der, manden, som jeg har kendt, fra min første montørtid, i næsten 40 år, arbejdet sammen med, flere gange i min montørtid, har boet der i snart 38 år og tiden hvor hendes to børn og deres egne to, sagde Knud, snak bare Dansk, så forstår vi dig bedre, end når du forsøger, at tale Norsk, er for længst forbi. De bød som altid, på mad og om aftenen gensyn med to skattede personer, som altid var med, før i tiden, når der blev budt på middag. 

Jeg forsøgte den sædvanlige, med, at have hele køleskabet fyldt med mad, som for en gang skyld, var sandt. Der må have været tilbud, i denne uge, eller også har jeg håbet på, at vejret blev til camping, grill og hygge. Men det endte med at, jeg blev til kl. 22.00 til dejlig mad og hyggesnak, som i gamle dage.

Det var så dejligt. Så Leif og Inge, det var så hyggeligt, at være sammen med jer igen. Og naturligvis sammen med Randveig, Knud og Jørgen. Nu kommer sommeren, så fat cyklerne og kig forbi Korsør, men ind på Halsskov.

Det var lidt om, hvad tiden er gået med, men det bedste kommer jo altid til sidst. 

Jeg har jo i længere tid, ikke dannet par, med nogen, og har heller ikke noget, seriøst ønske om det. Jeg har vel prøvet det X antal gange. Og det ender altid, af en eller anden årsag. Som jo helt klart, aldrig er min skyld. Så jeg har affundet mig med, at skulle bo her alene. Jeg keder mig bestemt ikke, men mangler alligevel noget indhold og motion. Jeg savner det med at gå lange ture, som er noget af det eneste min ryg kan klare.

Det er jo ingen hemlighed, at jeg de sidste mange år, har savnet min trofaste følgesvend Santos, den ikke helt pletfri Dalmatiner. Da jeg efter en uoverenstemmelse, omkring mine rettigheder, i forholdet, til hans mor, fik at vide, at de gjalt kun i garagen og bestemt ikke over hendes børn og flyttede på 10 minutter, kasserede jeg noget af det bedste i mit liv. Lige siden, har jeg ventet på, igen, at kunne tilbyde en hund et godt liv, selv få motion og en helhed i mit liv.

Jeg har længe søgt i det skjulte, specielt her efter Nytår, hvor jeg ikke længere arbejdede i KBH.

I min verden, har man ikke 10 - 12.000 kr. til en hvalp. Men nu har jeg fundet en, til en rimelig pris. Det er en flot blandingshund, en han, på to år, som kommer fra Bosnien. Han har været gadehund der, men er blevet adopteret, af foreningen for dette projekt.

Han har alle formaliteter i orden, jeg kan tage ham med til andre lande og han er ligesom jeg, blevet kureret, for at løbe efter piger og kan nøjes med at snuse til den slags.

Jeg skal ned og besøge ham Påske søndag og se om vores kemi matcher. Dernæst, skal en fra foreningen komme og vurdere, om jeg, mine boligforhold, samt mit mærkelige væsen, kan give ham en tryg og kærlig fremtid.

Så nu bliver jeg altså nødt til at gøre rent, i huset. måske får jeg brug for, nogle anbefalinger. Det er jo i skrivende stund, mere end, 7 år siden, Santos og jeg fandt min mor død. Så jeg håber på gode venners hjælp, hvis det bliver nødvendigt. 

God Påske.

En hård weekend.

Til det sidste, kæmpede jeg med, at få lavet så meget, inden jeg tog hjemmefra, i fredags i sidste uge. Jeg nåede, at få malet loftet i gangen første gang. Turen gik herefter til Kragenæs, hvor jeg skulle møde min datter, som kom fra arbejde. Jeg stillede bilen og kørte med hende, til Maribo for at handle ind. Herefter tilbage, til færgen og hjem til deres hus på øen. 

Aftenen gik med, at se de nye ting, de havde fået lavet, spisning hygge og afslapning og en masse snak.

Næste dag var der fællesspisning, for alle på øen, på skolen. Vi skulle selv have en kage med. Den lavede datter/svigersønnen fra morgenstunden, mens jeg slappede af. Så skulle svigersønnen og barnebarnet ud og flytte, fælde noget brænde. Min datter og jeg gik først en tur med hunden, dernæst en tur øen rundt. Efter hjemkomsten, tog vi begge en morfar, ved ikke hvad datteren kalder den, men den var tiltrængt.

Så var det tid at nette sig, og gå til fællesspisning. Der var alt, med himmel og jord. Det ene mere lækkert, end det andet. Der ud over en masse kager og noget dessert. Jeg fik slet ikke smagt desserten og heller ikke andet end en bid af en kage. Jeg havde taget så meget af de andre ting. Herefter hjem og hygge videre. 

Næste dag, skulle svigersønnen og jeg, se Formel 1 Herefter gik datteren og jeg en tur til købmanden, jeg skulle have kontanter, da jeg ikke vidste, om man kunne betale med kort, på togmessen i Køge.

Dette tog det meste af eftermiddagen. Der var to store haller, med en masse klubber, samt udstillere, med salg for øje. Herefter, kunne man køre med en gratis bus, i 10 min. til endnu en hal, med lige så meget, i alle størrelser. Lommen med kortet, var helt varm, men jeg har taget beslutning om, hvilke ting, der skal købes til togbanen. Og så har jeg et ønske om, at finde ud af, om båden er tæt i år.

Herefter hjem og handle ind, både mad og ting til projektet. Resten af dagen/ aftenen, gik med maling 2. gang af loftet og efter lidt mad fik væggene 1. gang. ja man må hænge i, når man tager væk. 

God uge til alle. Denne uge bliver også hård, 3 dages arbejde. færdiggøre gangen, (måske) og så skulle jeg gerne nogen dage ud i camperen.

En travl uge.

Så er det allerede arbejdstid igen. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg, i den tid, hvor jeg arbejdede, kunne få tid til andet.

Denne uge bestod af tre dages arbejde, 10 ½ time, + transport.

Forberedelse af vægge/ loft, til filt og væv. En ældre dør, sat i stand, til karm, ind mod det nye toiletrum. Opsætning af filt på loftet.

Lørdag til en fin opvisning i Storebælt hallen, hvor jeg sad ved kassen og fotograferede. Efter afslutning, oprydning og hjem og gøre mig klar til aftenfest for instruktører.

Søndag, lidt slap, jeg var hjemme fra festen kl. 02.00 rengøring over alt, mere rengøring og alligevel er der beskidt. Alt skal en tur i opvaskeren, eller den manuelle. Men først skal der væv på væggene på torsdag.

Fredag og en del af weekenden, står den på Fejø, jeg er endnu ikke kommet i gang med blomster, have. Nå det nås nok, jeg kan se at der er begyndende ukrudt, i fliserne, så foråret er kommet.

Nej, jeg er ikke racist.

Nu er sagsbehandlingstiden næsten fordoblet, på familiesammenførings sager.

Jeg skal her indføje, at jeg ikke er racist, men udelukkende vurderer sagen ud fra oplevelser igennem mit liv. Da jeg har boet mange år i Korsør, har jeg haft problemet inde på livet, i mange år. 

Af mine erfaringer tælles:

  • 1 år udlejet til Tysk firma. Orden, nøjsomhed, korrekthed.
  • 5 år i Norge i min ungdom, 20 år gammel.
  • Samarbejde med Polske medarbejdere i 2½ år, meget positivt.
  • Senest 5 mdr. som pedel på Nørrebro i en børnehave/vuggestue.

Det er nok denne korte tid, i Børnehuset, som blev afbrudt af, at instutionen, ikke fik lov at blive privatiseret, der har givet mig grund til at skrive dette.

For jeg havde både kollegaer og ledelse, af anden etnisk herkomst. Der var samarbejde, men i bund og grund, nok kun ud fra, at hvis man ikke overholdt den uskrevne tekst, kunne man ikke fortsætte. Derfor var det nok godt, at det gik, som det gik. Jeg er ikke typen, der holder møde, for at udfylde tiden. Jeg holder møde for orientere, eller blive orienteret.

I mit liv, har det været sådan: (Jeg har været reparatør, i 23 år, udlejet til samme fabrik 6 år før dette) Jeg er vant til at få en opgave, analysere den, få accept og udføre den, ud fra dens kategori: Behov og sikkerhedsrisiko.

Det jeg vil frem til, er at efter hver morgen, at have set disse forældre, (både Danske og udlændinge) komme med deres børn, kan jeg fastsætte følgende påstand:

Ud af den skare jeg så, var der kun kontorfolk repræcenteret. Størsteparten af de udenlanske, kom ikke fra morgenstunden, men op af dagen. (de kan jo have eftermiddagsjob.) Men det værste, de fleste kunne ikke tale dansk, mange ikke engang Engelsk. Så er det jo svært.

Når man tænker på, de resouser, man i Danmark bruger på: At finde et job, helt ned til under en time om ugen, til en Dansker, kan det godt undre, at andre kan bo her i årevis og få overførselsindkomst, børnetilskud og andre ting, Når så mange Danskere, som så åbenlyst er bedst tjent med, at blive placeret med en førtidspension, men man vælger bevidst, at bruge resouser på, at holde i arbejde.

Disse penge, så jeg bedre brugt på, at socialisere, de personer, som er kommet ind ude fra, give dem mulighed for at lære Dansk, få et job og blive integreret, i vores land.

Dette ikke skrevet, grundet utilfredshed, med mit liv som fleksjobber, men udelukkende, grundet udtalelser, fra en ikke navngivet person, som tidligere, stødte med noget rundt. Som, uden selv, at have prøvet det, mener at det ikke gør ondt at arbejde.

Derfor mener jeg, at man er noget pragmatisk, ved at vælge, at fokusere på den kategori af mennesker, der i forvejen er afhængig, af deres indkomst, ved at true dem til arbejde. Hvor i mod, man i den kategori, hvor det er op ad bakke, ikke gør ret meget.

Afslutningsvis, skal det siges/skrives, at i de 5 mdr. mødte jeg, arbejdede jeg sammen med så mange dejlige mennesker og en fantastisk skare af unger, som fuldstændig greb mig om hjertet. Så dette skriv, handler ikke om integration, men mere om det at bruge pengene rigtigt, i følge min vurdering.

Er du i tvivl om mine holdninger, lav ikke en hadeside, men skriv til mig og fortæl om din holdning.

God weekend.

B.H.

 

En ikke helt almindelig dag på kontoret.

I mit nye liv, som chauffør i det tidligere firma, ligner dagene jo lidt hinanden. Det er både godt og skidt, men med mit indtagen af medicin, er det alligevel rart, at det er rutinepræget.

Men ingen dage er ens, heldigvis. Normalt arbejder jeg de første tre dage i ugen og har således fri torsdag til søndag. Men jeg skal arbejde en ekstra dag hver tredie uge, for at få det til at passe med timeantallet.

Da jeg ikke har noget preserende, ud over at jeg er i gang med at renovere huset, lige nu trappegangen, det mest centrale rum i huset, som idebærer at hele huset er støvet, uanset hvor meget jeg støvsuger.

Da jeg lørdag sad oppe i isoleringen, i gang med at få styr på en lopperede, en dåse af to, på 3 x 5 cm, hvor indholdet som kommer 5 forskellige steder fra, samt iblandet en korepondance til trappegangen og hvor indholdet fyldte det 4 dobbelte stikkende ud af dåsen, af metal. Ud over at få skiftet denne dåse, til en større, har jeg trukket et nyt kabel, uden skjulte samlinger til korespondancen og fjernet en gammelt mølædt kabel, med brunt tøjaktigt yderside og isolering af lederne, som er porøs. Jeg har gået lidt rundt om det og haft det kabel siddende på tværs af rummet, mens jeg har dækket med plader. Nu skulle det være, mens der er hul, så man kan stå under dåsen og arbejde.

Jeg var således lige blevet færdig med at lave en tegning over det, da telefonen ringede. Der var en sygemelding, om jeg ville tage turen. Jeg trængte til luftforandring, jeg skulle alligevel have frokost, kunne nå at soinere mig, så jeg tog turen.

Det skulle vise sig, at være en lidt anderledes tur, end normalt. Der var en vogn uden mad, (ikke unormalt.) Men da jeg kom til det 2. aflæsningssted med to vogne, mente de at den ene, var afbestilt. Jeg bad dem finde ud af det selv, holde det varmt og senere fryse det ned. det blev min redning.

For senere ankommet til Korsør på det 2. sidste aflæsningssted, manglede den vogn, som var uden mad, til stor beklagelse. Jeg sagde, at jeg muligvis havde en løsning, men ikke vidste, hvor meget og om det var nået i fryseren.

Nu er systemet sådan, at man ikke har andet end et nr. til koordinatoren for arbejdsgiveren, men kører ud fra, at alt virker. Jeg fik fat i ham og i nummeret på køkkenlederen, fortalte hvad det handlede om og bad hende finde ud af hvad der var op og ned, på problemet. Jeg fortalte også om min løsning på det, hvad jeg havde lovet at prøve på.

Så der blev lige en ekstra tur ud af det, til Korsør. Først hente vognen, give en anden, fra samme sted i bytte, til Korsør, vente mens vognen blev tømt og så hjem og læsse af.

Så da jeg kom hjem betydeligt senere, end normalt, lod jeg støv være støv og slog mig på rødvinen og den indkøbte chipspose.

I den forbindelse, må det være mig tilladt, at rose den bil jeg kører med, en Renault. Ud over en stor venderadius, som forøges af dens længde, er den fantastisk at køre i.

Men den person, der har opfundet, den knap/mekanik, til at tage røret af, når tefonen ringer, har simpelthen haft akitektlampen lige ind i hovedet, eller nærmere nathuen ned i øjnene. For være bras, skal man lede længe efter. Det betyder at hver anden gang telefonen ringer, kan den ikke virke, man må finde et sted at holde ind og ringe tilbage.

Jeg har klaget over den 3 gange og min popularitet, i firmaet, som også sælger Mercedes, er nu på et meget lavt plan, da jeg har sagt min uforbeholdne mening om, firmaer som sælger en lastbil, får den opbygget i Jylland og så ikke vil lave skærmen, til bakkameraet, så den ikke falder til siden. Ellers ville jeg have klaget. Nu må jeg leve med det, eller rettere uden.

Nå men det blev alligevel en god lørdag og weekend.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
17.02 | 12:36

Hej Børge, jeg har slet ikke set at du har lagt et billede af mit trinbræt på din hjemmeside. jeg skal snarest tage et billede, Jeg er rigtig glad for mit trinb

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE