Min datter.
Min datter Jeanette

I 1981 efter lang tids venten, syntes min daværende kone, fik vi vores første og eneste barn, jeg var nået at blive 25 år, min kone var et år yngre.
Om morgenen, den 1. 09.1981 vist nok hen af ved 6 tiden, så hun dagens lys, første gang. Jeg var ikke selv med til fødslen, men på arbejde, noget der jo har fyldt en meget stor del af mit liv.  Jeg så hende, først ved halvotte tiden, det var lige på det tidspunkt, hvor personalet skulle hjem fra vagt, hun blev født, og først senere fandt man ud af, at jeg endnu ikke, var blevet kontaktet.

Hun var, selvfølgelig, rigtig flot, den lille prinsesse, lignede i starten nok mest sin far, men var dog heldig, at få sin mors milde sind. Hun var så afgjort, den pæneste på fødselsgangen, sagde også andre end jeg, og fødslen havde ikke været så slem enda, for hendes mor.
Hun slap for, både guldsot, og andre besværlighedder, og kom hjem efter 4 dage. Hendes mor der imod, fik en svær fødselsdepresion, som varede i næsten fem måneder, og gjorde at, jeg måtte lade mig fyre, fra mit job, for at tage mig af dem begge. Det har jeg nu aldrig fortrudt. I dag taler alle om, at faderen skal have sin barsel, for at lære sit barn bedre at kende, det kan jeg kun bekræfte, det var en hård, men dejlig tid, som jeg bestemt ikke, ville have undværet.

Her er det første foto af Jeanette, hun er omkring, 1½ time gammel. 3.700 g. og 51 cm.
Begyndervanskelighedder.

Efter fire dage, hentede jeg dem begge to hjem. Det var en stor dag. Men allerede dagen efter, slap modermælken op, til gengæld, viste min kones fødselspsykose, sig fra sin værste side. Den modermælkserstatning, som vi måtte give i stedet, viste sig, at være alt for kraftig, hvilket gjorde at Jeanette havde besvær, med at komme af med sin afføring. Efter at have konsulteret lægen, i den første weekend, og fået den konklusion, at det med stor sansynlighed, måtte være en forlænget tarm, gik min kone helt ned. Hun havde virkeligt glædet sig så meget, til at få et barn, i mange år. Og så skulle netop hun, fejle noget. Om mandagen, indlagde vi vores barn, på hospitalet. Det eneste de gjorde, var at starte med noget mildere modermælkserstatning, og så fejlede hun ikke noget, og det gjorde hun egentlig ikke, i hele sin opvækst.

På vej hjem fra sygehuset 4 dage gammel.
Hjem til Danmark

Vi havde været heldige, efter at være kommet hjem fra rejsearbejde i Norge, havde vi lejet et sommerhus, ved stranden, men efter godt et år, ville min kone, gerne ind til byen, jeg havde fundet et arbejde som reparatør på en foderstoffabrik, kort tid efter vi var kommet hjem, hvilket indebar arbejde, døgnet rundt, så hun var meget alene. Hun  fik dog en puddelhund som selskab, men det var et stort ønske, at få et barn. Vi fandt en billig kvistlejlighed, i nærheden af, hvor jeg har huset i dag, inden vi fik et rækkehus, på lejebasis i et 10 år gammelt byggeri, som vi flyttede ind i et par måneder før, Jeanette meldte sin ankomst. Her boede Jeanette ( kaldet putte ) de første fem år af sin opvækst. Derefter købte vi huset hvor jeg boede i 23 år.

Det obligatoriske badefoto.
Ud og rejse igen.

Da Jeanette var omkring et halvt år, blev jeg tilbudt et job, på en maskinfabrik, med det formål at være udlejet til glasværket. Sådan gik det første år i firmaet, herefter skulle jeg hjem, og være værkfører, på den ene afdeling af firmaet. Efter godt et år, ændrede firmaets interesser sig dog til at vi skulle lave staldindventar, og det var ikke rigtig noget, jeg havde den store forstand på, så jeg byttede, den båd, jeg havde taget med hjem fra Norge, på en af mine første montager, for en ældre campingvogn, og tog afsted fra familien, der gik dog ikke længe før de tog med derop. De var med hele sommeren, hvor vi var mange steder, mange gange, kun få dage samme sted, og det var selvfølgelig trættende, hele tiden at skulle bryde op. Så da efteråret kom, blev de hjemme, og jeg tog hjem så tit, det var muligt, hvilket medførte en del kørsel, frem og tilbage. Det blev noget nemmere, da jeg skulle overvintre i Stavanger, med en lufthavn i nærheden. Til trods for at det at flyve, aldrig bliver min livret, fløj jeg hjem hver anden uge i tre dage, det var dyrt, men nødvendigt.

Da frosten var på sit højeste, ca. 20 minusgrader om dagen, men med en meget lavere fugtighed, end den, vi kender herhjemme, fortalte min kone, at nu havde hun bestilt flyvebiletter, og de kom for at blive. Det gik faktisk rigtig godt, ud over at Jeanette, havde dårlig mave, den første uge, uvist af hvilken årsag. Sidst på året tog vi hjem sammen, og det var så den sidste montage i mit liv, håber jeg.
Da jeg skulle have udbetalt feriepenge, i mit gamle firma, blev jeg bedt om at lave nogle opgaver, af sikkerhedsmæssig karakter, og kort tid efter, var jeg igen, lejet ud til glasværket.

Montage i Norge, vi kørte mange km.
Starten på skolelivet.

Nu er det jo altid nemt, mange år, efter, og specielt, når man kun, har haft et barn, at sige, at hun var nem, som lille, men det var hun faktisk. Hun gik hjemme hos sin mor, og blev  forkælet, ud over alle grænser, hendes far var meget på arbejde, ( jeg var de første 10 år eneforsørger ) til gengæld var der ikke grænser for, hendes mormor og morfars omsorg, her var hun tit i weekenden, sammen med sin mor eller begge sine forældre, hvor hendes far, tog på arbejde herfra. I hele sin opvækst, var hun ikke i dagpleje, eller børnehave, men blev dog som fireårig, passet, af en nabokone, nogle få timer, i en periode, hvor hendes mor, havde arbejde som julehjælp.

Første gang hun rigtigt stiftede bekendskab, med det offentlige, var da hun skulle starte i børnehaveklassen, da havde vi boet, i vores gamle hus i knapt et år. Vi havde ellers forsøgt, at få hende i skole, allerede som 5 årig, i den anden ende, af byen, hvor vi boede dengang, men til trods for at hun kunne næsten alle bogstaver, kunne skrive korte ord, og lægge tal sammen, vidste hun ikke, hvem der var hendes læge, hun havde jo kun, været til de faste børneundersøgelser, så de mente, at hun skulle vente et år mere, og det var nok en god beslutning, fandt vi ud af senere.

Efter montagearbejdet, blev der tid til at bygge hus.
Nem og nem, er så meget sagt.

Selv om Jeanette var utrolig nem, som barn, og begge hendes forældre, tidligt forsøgte at gøre hende til en rigtig voksen, med god indsigt, social forståelse, og ikke mindst stor hensyntagen, til andre mennesker, blev hun også tenager, på et tidspunkt, som andre børn.

Da hendes begyndende pubertet, desværre også faldt sammen med hendes forældres skilsmisse, da hun var godt 11 år, blev det for mig, en svær tid, ( også kaldet de fem hårde år. )
Hun boede hos mig, der havde beholdt huset, indtil hun var 16 år, kun afbrudt af nogle forsøgsvise ophold af kortere varighed, hos sin mor. Herefter flyttede hun permanent hen til sin mor, men med sin egen lejlighed. Men da havde jeg forlængst, tabt det meste af håret, og måske også lidt af tålmodighen, men var samtidig, også startet på et nyt liv, som jeg nok havde udskudt noget, da det ikke rigtigt kunne forenes, med en tilværelse, som enefar, til en datter, i den alder. Kort tid efter lærte hun så den  kæreste at kende, som godt 16 årig, som blev far til deres søn, en dejlig dreng, på nu 9 år.

Næsten voksen, med egne meninger, men stadig mors og fars øjesten.
Niclas, min datters, indtil nu, eneste barn.

Der er jo noget helt specielt, ved at få sit første barnebarn, siger mange.

Den gang syntes jeg nok, at det var lige tidligt nok, at få et barn, som 19 årig, når man endnu ikke, havde fået sin uddannelse, men det er dog blevet indhentet i dag, hvilket jeg som far er utrolig glad for. Jeg kan da også efterfølgende se, at min datter har nået mange af de mål, hun tidligt satte sig, og vi som forældre ønskede for hende.

Og jeg må sige hun har gjort det godt, Niclas er en frisk dreng, kvik, med egne meninger, og klar til at slås for at have dem, han er et barn af tiden, hvor man godt kan tage en dialog med sin mor eller far, og jeg tror tit han slipper bedst fra det.



Niclas blev født d.10.09.2000
Ja med både, en far, og en morfar, der elsker alt, med hjul på, er det jo ikke så underligt, at det har hans interesse.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.08 | 23:08

Spændende læsning,

...
03.09 | 13:17

Har skrevet en mail til dig på borge-holm@live.dk Mvh kicki pelsen

...
27.07 | 12:32

Hey det er mig med den sorte p100
Skriv til mig på mail. Vis du har lyst

...
17.02 | 12:36

Hej Børge, jeg har slet ikke set at du har lagt et billede af mit trinbræt på din hjemmeside. jeg skal snarest tage et billede, Jeg er rigtig glad for mit trinb

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE